Romkuglen

Romkuglen

lørdag den 12. december 2015

Den søde juletid...

Jeg elsker julen og alt hvad den indebærer. I år indebærer den så eksamen i næste uge og 2 eksaminer lige efter jul. Det er lidt svært at holde fast i den urokkelige juleglæde så.

Dvs. - lige nu er jeg på besøg hos min mor og Niels. Søren er efterladt hjemme pga julefrokost i går på arbejdet, Niels og hans søn på vej ud for at gå en tur og mormor har taget pigerne med i biografen for at se julefilm.

Her sidder jeg. Brændeovnen buldrer, kaffen er varm, wupti, her blev der lige serveret en skål med spejderhagl inden mændende gik tur (de kender mig allerede for godt...) og jeg er i gang med en lille epidemiologi-opgave der skal være færdig efter jul. På en måde er det ikke så slemt lige nu med det eksamen - nærmest lidt hyggeligt!

lørdag den 14. november 2015

Jeg flipper om 2 min.

Jeg MAGTER snart ikke at se flere Facebook–profilbilleder i blå/hvid/røde farver. Det handler ikke om, at jeg ikke fordømmer de forfærdelige terrorangreb i Paris i går. Det handler derimod om, at jeg fordømmer ALLE terrorangreb. Alene den sidste måned er der døde mere end 300 mennesker som følge af terrorangreb udført af IS. Dvs. udover angrebene i aftes. De har ramt forskellige steder i Mellemøsten, og det er knap nået de danske medier som andet end en lille notits nederst på side 7. Så i stedet for at gøre det til endnu et skvæt benzin på flygtningedebat-bålet, kan vi så ikke nok (kan vi ikke nok, hva'?) lade det være startskuddet til bekæmpelse af de religiøse tosser fra IS? Og ja, der er nogen der hylder angrebene - også i Gellerup og Volsmose - men der er saftsusemig mange mange flere, der ligesom alle os andre, synes det er frygteligt. Mon ikke de også sidder hjemme i sofaen og bliver triste og vrede og måske også bange?
Så - lidt perspektiv ud over egen comfort-zone, tak. Det ville sgu klæ' os.


mandag den 2. november 2015

Postmand Per

Der er noget jeg har gået og tænkt på. Så har det været væk en periode - men nu er den der igen.
I weekenden overnattede 2 søde veninder efter en omgang edderkoppe-pizza og "slik eller ballade" hos naboerne. Eller som vi (min 6 årige datter i hvert fald) åbenbart siger her i 8210 "slik eller vi smadrer Jeres vinduer..."!

Altså, kl. 5.42 vågnede den første af låne-pigerne. Hun vækkede mit yngste afkom - og så var dagen ligesom i gang. Vi så morgen-tv - da det vel og mærke startede kl. 6. Bl.a. så vi Postmand Per. Jeg luftede teorien for min mand for en del år siden da pigerne var små og så meget af den slags.

Here goes: Postmand Per er, såvidt jeg kan se, den eneste rødhårede voksen i Grønnedal. Jeg VED godt, at man ikke behøver have rødt hår for at få børn med rødt hår, og at det handler om at have genet for det røde hår. Men næste gang du ser Postmand Per - så kig lige på hvor mange af børnene der har rødt hår. Mange! Postmand Per, politisk korrekt do-goodie i verdens navle hvor solen altid skinner! OG omkring sig farende lokal playboy når mørket falder på. Just saying!


tirsdag den 27. oktober 2015

Hun har vist brug for lidt trøst

Nogle dage ved man bare er særlige. I søndags var sådan en dag. Den startede tidligt - bevares - 4.55 var den her i huset. Vintertid, din lille skid! Men nogle timer senere så himlen sådan her ud, og jeg tilgav alt og synes faktisk det er den smukkeste regnbue jeg nogen sinde har set:














Idag er ikke sådan en dag. Den er blah-trist-træls-indre-uro agtig uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har timer fra 12-16, og prøver stadig at bilde mig selv ind at jeg måske kører lige om lidt. Virkeligheden er dog at jeg trøster mig med Netflix, kaffe og den største "Øretæve" ever seen. "Man skal ikke spise på sine følelser...". Shut up, indre stemme der er yderst velformuleret efter 14 år som sygeplejerske i psykiatrisk regi. Jeg ved det. Og lad mig nu svælge og nyde min Øretæve i fred.

søndag den 11. oktober 2015

Når fantasien flyver

Jeg kører solo i disse dage. Forstået på den måde at mand og børn ferierer hos farmor, og jeg passer hus, kat og allermest lektier. For dem er der virkelig mange af. Jeg er blevet meget mere glad for studiet. Ikke alt og ikke det hele. Men jeg synes efterhånden der er blevet plads til både hjemmeliv og studie-ditto. Jeg har lært nogle søde damer (who am I kidding? De er jo unge kvinder) at kende, uden at jeg tænker vi skal blive nære veninder. Jeg ved ikke om det er nok jeg læser, forbereder mig og tænker uni-agtige-tanker. Men jeg har valgt at prioritere én hel fridag med familien i løbet af weekenden. Resten må klares på studiedage og aftener. Er det ikke nok må jeg bare sige screw uni, så er det ikke for mig!

Nå, i dag har den stået på "forskningsprocessen" - men selv en magelig trunte fra 8210 kan blive ramt af lysten til sprødt efterårsvejr. Jeg hoppede på cyklen for at få lidt luft. Vi bor i ganske kort afstand til Vestre Kirkegård. Men mens jeg har travet den lille, bitte lokale kirkegård tyndt masser af gange - og ved hvor de i følge børnene "gode grave" er (børnegravene, dem med billeder, legetøj og pynt). Ved hvor deres navnesøstre ligger begravet og hvilken grav der er ældst på hele kirkegården, har jeg aldrig besøgt den kæmpestore nabo. Der er SÅ fint. Smukt vejr og skønne efterårsfarver kombineret med blandede etniciteter på sprog jeg slet ikke kunne læse, gjorde det til en dejlig oplevelse. Derudover sker der gerne det når jeg besøger kirkegårde - og dem har jeg ved gud besøgt mange af - at fantasien bliver sluppet løs. I ved, sådan for alvor! Jeg danner historier, får fantasier om de liv de forskellige mennesker har levet, hvem der stadig savnes og hvem der er blevet lidt glemt. Et par var begge blevet i nærheden af 90 år og ved siden af hvad jeg forestiller mig har været deres søn. Han blev 6 år og døde i 1942. På stenen stod der "du var os saa kær". Hvordan mon deres liv blev da de mistede det de havde allerkærest? Fik de flere børn? Jeg tror de gjorde, og jeg tror også de fik både børnebørn og oldebørn. Men alligevel var der en lille dreng som altid manglede. Jeg så også et stort gravsted med en 1 årig dreng, hans mor og mormor. De døde allesammen den samme aprildag for 3 1/2 år siden. Hvad mon der skete? Et trafikuheld eller en brand? Og hvad med dem der står tilbage. Der er også de mere triste. "udøbt pige" efternavn. F. og D. 21/12-79 Aarhus. Hvorfor ser stenen sådan ud? Var hun uønsket og alene? Det er virkelig ikke en rar tanke. Der er så mange historier og skæbner sådan et sted - og jeg føler jeg får et kig ind i andres liv. I ved, ligesom hvis man en vinteraften går på gaden ved spisetid og kan kigge ind i folks hjem og blive vidne til noget helt privat og alligevel almindeligt.
Jeg holder meget af kirkegårde, og jeg synes slet ikke det er hverken morbidt eller upassende. Jeg håber at der engang vil gå nogen forbi min grav og spekulere på hvem jeg var og hvilket liv jeg kom fra. På en måde er det en rar tanke.



mandag den 21. september 2015

At ringe til den rette....ved kommunen

Jeg har i dag forsøgt at få fat i rette vedkommende der kan fortælle hvor vi skal sende papirer vedr. kørsel hen. Min mand og yngste datter har begge en øjensygdom, som de går til kontrol for på Kennedy Instituttet i Glostrup. Det er ikke så tit de er afsted - måske hvert 3.-5. år ca. Det er til gengæld også nok til at ALT er ændret i kommune, region, what ever, fra gang til gang. I dag har jeg talt med:

  1. Venlig og kompetent sygeplejerske på Kennedy Instituttet der sender de papirer vi skal bruge hjem til os. Hun kunne også informere om at det ikke længere er Regionens kørselskontor der skulle refundere udgiften, men kommunen - fordi min mand havde været til optisk vurdering!
  2. Borgerservice der intet vidste og pif paf puf havde skippet mig videre til...
  3. Visitatorerne - som tager sig af at visitere ældre og pensionister der ikke selv kan tage turen til egen læge eller lign. => hun konfererede med kollega og kunne informere om at vi skulle kontakte Center for Syn og Hjælpemidler. Men de havde lukket for i dag. Men kan kontaktes igen i morgen mellem 10-14.
Det er sgu imponerende så mange mennesker der sidder rundt omkring og tager sig af hver deres lille, speciale. Det må da være godt for beskæftigelsen - selvom det er skidt for mit blodtryk.

søndag den 20. september 2015

Min, miin, MIIIIIN

Jeg har været på handel. Kl. 19.23 i aftes rullede jeg ind i Magasins p-kælder (spise, hygge, putte børn og SÅ afsted til Magasin).
Jeg handlede hos Jacob X - han var rar. Og han fortalte mig at han var rigtig glad for sin, som han brugte i gymnasiet (!!) hvor han går. *suk, fu.... suk*. Jeg føler mig efterhånden ret gammel. Who cares? Jeg har studiekort, så jeg kan shoppe fede ting billigere.


SU og børnepenge for oktober er brugt. Men JEG HAR FÅET MACBOOK AIR, lader lige dén stå!


fredag den 18. september 2015

Vi går til spejder

Jeg har aldrig været spejder-typen. Dvs. jeg gik til spejder da jeg var barn. Éen gang! Efterfulgt af weekendtur-fra-helvede hvor jeg havde så meget hjemve at jeg græd begge de nætter vi var der. Alle var så søde, og da de næste morgen spurgte om det var mig der havde grædt, benægtede jeg naturligvis på stedet. Som voksen har min mor fortalt mig at de frarådede forældrene at komme på besøg - what? Fordi det kunne give børnene hjemve. W H A T ??

Siden da har jeg haft mit helt eget spejdertraume og aldrig sat mine ben i en sådan hytte igen (i spejder-sammenhænge that is, for vi har vel alle været på endeløse rækker af RUS-ture, vi-holder-fest-i-en-spejder-hytte-så-alle-kan-overnatte etc). Jeg har ikke holdt af det. Aldrig. D. 20. august 2015 kl.17 kørte jeg min ældste datter, Vera, til sit første møde i spejderhytten. En spejderhytte som faktisk er en ret fin murmestervilla (se med her hvorfor jeg har besluttet mig for ikke længere at anonymisere mine børn helt og aldeles - jeg gider jo ikke være irriterende - i hvert fald ikke pga. dét http://www.blogsbjerg.com/2015/08/licens-og-gode-blogs-er-noget-vi-giver.html). Hun (altså Vera, tror sgu (ikke sku) ikke Linda så'n rigtig er spejdertypen) har ønsket at gå til spejder det sidste år, og det er jo en sund og god hobby. Hun er lykkelig. Vi har købt en brugt spejderuniform i Den Blå Avis og glæden vil ingen ende tage. 

I går var der “Sensommer-fest” for spejdere og familier i spejderhytten. På grund af regn måtte vi disloceres til den lokale Sognegård og så er setting sat. Min mand var i Kbh med sit arbejde, så den tog jeg på mig. Vi troppede op med tærte til fællesbordet, saftevand og service i picnic-kurven og startede med at synge om stærke og modige piger der er glade for naturen og gode mod dyr. "Dét er da gode værdier", tænkte jeg igen og havde fortsat ja-hatten på. Efterfølgende deltog vi i et lille orienteringsløb som pigerne elskede og jeg lidt hadede. Til sidst var der uddeling af årsstjerner og afslutning. I rundkreds. I regnvejr. Kl. 19 onsdag aften. Ja-hatten var forlængst væk. Adskillige fejlslagne forsøg på at lokke pigerne med hjem senere, var arrangementet (endelig) slut. Efter flere sange. Om Gud og hans gaver og det store i himlen. Dagmar (min yngste datter) er overbevist om at der er en Gud - men at det er en kvinde. Vera er lidt træt af at hun ikke er døbt og er noget gudfrygtig. Hun synes det er irriterende at vi ikke går mere i kirke så hun kan tegne bedre tegninger i Kristendom i skolen. Jeg, på den anden side, blev endnu engang bekræftiget i, at vi traf den rigtige beslutning da vi valgte at pigerne ikke skulle døbes. Jeg kan slet ikke finde mig selv i salmerne og tankerne om den eneste Gud. Ønsker vores børn om nogle år fortsat at blive døbt og konfirmeret, SÅ skal de det. Det er jo netop det vi gerne vil - at de selv tager stilling. Og lige nu har én af dem valgt spejder og det bakker vi op om i familien. Mestendels med glæde. På samme måde som de alle 3 har bakket mig op i min beslutning om at blive hjemmegående og starte på uni selvom det også har betydet at ferierne er færre, tøjet mere tyndslidt og oplevelserne mere lokale og jordnære. Det der spejder er sgu nok meget godt!

torsdag den 17. september 2015

Alligevel?

Prøv nu lige at se her - det er jo ikke fordi jeg ikke forstår hvad der menes på skiltene, men alligevel. 

Recycle? Fordi "genbrug" bare ikke dækker godt nok? Om igen H&M - Lotte Smagsdommer vender sine snobbede tommel nedad



Vi er selvfølgelig her på Aarhus Universitet, så måske har nogen tynde, tynde matematik-drenge beregnet statistik på problematikken og ved det kommer til at ske 2 gange indenfor en uge hvis der smides håndklæde-ark i toilettet. I hvilket tilfælde jeg så undskylder for min fordømmelse!


tirsdag den 15. september 2015

LIVE fra AU

Det er simpelthen et live-indlæg fra Århus (åh, bevares Aarhus) universitet.
Jeg har forelæsningstimer fra 12-16 om tirsdagen, og bortset fra at det betyder at jeg har formiddagen fri til andre ting (i dag skift og vask af sengetøj og gennemregning af biostatistik som er så eksotisk og nyt at jeg kunne lige så godt lære arabisk). Who am I kidding? Arabisk ville jeg højst sandsynligt få mere glæde af.

Jeg er ikke udelt begejstret for dette her uni-liv. Groft sagt så keder flere af fagene mig, og når man kun har 3 forskellige fag og skal fylde al sin tid med dem er det ikke så hensigtsmæssigt. Det der dog svider mest er at pigerne give udtryk for at de ikke synes vi tilbringer nok tid sammen. *ouch*

Vi kom i aftes hjem fra familie-besøg i Kbh. Vi fik set adskillige familiemedlemmer, og det var dejligt. Vi var også en tur i Den Blå Planet, og det var altså også rigtig hyggeligt. Men derudover brugte jeg det meste af min tid med næsen i bøgerne, med pigerne siddende ved siden af med deres næser i malebøger og Netflix på ipad/høretlf. I går var jeg med min mand til undersøgelse på Kennedy Centeret i Glostrup - hvilket var hele formålet med turen - og 3 times køretur hjem til Århus. Så meget for den "ekstra-fridag".

Jeg keder mig ikke i selskab med mine børn, jeg synes de er de fineste små mennesker jeg kender og jeg gider dem rigtig godt (især fordi jeg ved at de lige om lidt ikke gider mig på samme måde). Derfor synes jeg det er svært konstant at svare deres ønske om at være sammen med mig med "desværre-ikkenu-schyyjeglæserlektier-om5-10-30minutter". Det er sgu fesent.
 På den anden side har vi og de været priviligerede, det tager tid at vænne sig til de nye, og det skal de nok klare.... Og det skal de nok. Spørgsmålet er om jeg vil/kan/har lyst til at de skal vænne sig til det og om jeg har lyst til at blive snydt for alle deres guldkorn og rod og legeaftaler og bollebagning og rengøring og og og.

Shit hvor jeg savner at være hjemmegående.

...men de laver god kaffe og bager store kager hos Matematisk Kantine

torsdag den 3. september 2015

Min nye udsigt

Så sidder man her. Pigerne syntes det var super selv at gå i skole i dag, og kl. 7.50 sad jeg så plantet med en kop kaffe foran den ældgamle mac. Jeg er i den grad startet på uni. Godt nok er vi - til min udelte begejstring - stort set sluppet for RUS arrangementer. Lidt navneleg og kommen-hinanden-ved er det naturligvis blevet til. Men som jeg talte med en jævnaldrende medstuderende om (og det er sandelig ikke givet på denne uddannelse der vrimler med ambitiøse, nervøse, perfektionistiske 12-tals piger frisk ud af sygeplejeuddannelsen)
1) vi har alle sammen venner, som vi ikke ser lige så meget som vi kunne ønske os. Ret beset behøver vi ikke lære hinanden voldsomt godt at kende. Der er selvfølgelig nogen man fatter gensidig sympati for - og vi skal nok finde hinanden. Vi skal trods alt være sammen 3 dage om ugen de næste 2 år. Drop det andet vi-skal-lære-hinanden-at-kende-halløj. Tak.
2) Jeg har nok aldrig før været så glad for at være 39 år og med 15 års erfaring. Jeg sad helt roligt i stolen mens stemninger blev pisket op over hvor svært det var at finde litteratur, at de ikke havde læst AL litteraturen til første gang, hvordan de nogensinde skulle lære statistikfagene etc. Bevares, jeg trak også på smilebåndet da underviseren smed en slide på tavlen om, hvordan det var forventet at man kunne bruge og regne med både logaritmer og eksponentialfunktioner (håber jeg fik fat i det korrekt?). Prøv at høre her. Vi sidder 43 sygeplejersker. Søde, ordentlige, alm.begavede damer i alderen 24-45'ish år. Vi kan tørre bræk fra fremmede mennesker op - og det synes jeg immervæk er noget sværere at lære uden selv at få aktiveret vomitusrefleksen. Vi kan tale om lort, blod, sekret, sår og selvmord. Men matematik. Dét kan vi simpelthen ikke forstå, så måske vi bare skal droppe ud nu? Seriøst, det var der flere der i ramme alvor sagde... Man lærer unge mennesker på 16 år de her ting, så mon ikke vi kan?

Nå, men hverdagen er ny og det er altid spændende. Jeg keder mig sikkert først i oktober/november... Jeg farer stadig vild når jeg skal på toilettet og kantinen. Men mon ikke også en gammel kran får styr på det?

God dag, for nu skal jeg smøre madpakke, finde min cykel og køre på uni 😃


lørdag den 22. august 2015

Jeg kom ind...

Jeg er kommet ind på uni. Fik besked før sommerferien, og har fra starten haft fornemmelsen af at jeg sgu burde være lidt mere glad-i-låget over denne "ære". I stedet reaktiverede det i første omgang alle gamle stress-symptomer (i mild grad, bevares - men er bare ikke ret villig til OVERHOVEDET at lade dem have plads) med især indre uro. Fru vi-laver-en-liste fik ro i sindet da mand og jeg sammen fik kigget på hvordan hverdagen kommer til at se ud og det kan godt hænge sammen så ældste-barnet fortsat er i SFO i yderst begrænset omfang. Siden hen har det vist sig at de 2 ugl. 8-16 dage mere er "12-16/10-14" agtigt. Lidt en forskel hvis du spørger mig....

Anyway, jeg har læst med her hos Cana - http://mortilto.dk/2015/08/jeg-skal-ikke-vaere-psykolog/  - og i virkeligheden er det nok mest sådan jeg har det. Jeg har så ikke liiiige en plan i ærmet med prof. Blogging etc. og derfor træffer jeg også en anden beslutning end hun har gjort.

Jeg har tænkt meget hvad den manglende begejstring handler om, og er nået frem til at jeg jo ELSKER at gå hjemme, ordne hjemlige sysler, være den forældrer der kan hjælpe/kan have kammerater med hjem/har tid. På den anden side er jeg også ramt af tanken om at jeg "bør" noget andet. Held i uheld vil at Abu Dhabi er ligeså afklaret/uafklaret som for 2-3-4 mdr siden og at der fyres medarbejdere i Region Midtjylland og derfor ikke findes en ærlig sygeplejestilling indenfor kommunegrænsen. Dét er så ikke en mulighed (sørme ærgerligt, hva'?). Optimalt nød jeg det næste 1/2-3/4 år, rejste med mand og børn til de varme lande og kom hjem og læste cand. cur. Er bare ikke sikker på at komme ind. Næstbedste scenarie er at jeg faktisk kommer til at holde af studielivet (er allerede irriteret over efterårsferien med mine unger er seponeret og julen skal forpestes af ugeopgaver) og kan færdiggøre 1.år. Herefter afrejse til Abu og hjem og tage sidste år.

Hader jeg studiet har jeg bestemt mig for at det er sådan det er, og så dropper jeg ud. Det giver ro i sind at være nået dertil. Anyway, jeg skal ikke ud og knokle på en arbejdsplads 37 timer om ugen mens min yngel mistrives. Det tager den tid det tager før hun er klar til selv at gå hjem efter skole og ikke skal hives igennnem SFO møllen. En mølle som yngste-barnet i ø er vældig begejstret for og med glæde deltager i. Lige nu er jeg godkendt til SU (som 39 årig - come on) og utrolig lettet over st intro ikke indeholder hverken RUS- eller hytte-tur. Jeg hadede dem allere lidt for 18 år siden. Det har ikke ændret sig overhovedet!

Lige nu er det morgen - og selvom jeg dør lidt hver dag over at skulle op når jeg ikke er klar til det og HEEEELT træt. Så er jeg faktisk ret vild med morgener




fredag den 12. juni 2015

Jeg er her stadig...

Jeg er her stadig og ved godt mod. Jeg har mildest talt været fraværende på bloggen. Både pga. praktisk-hverdag-som-godt-kan-blive-hektisk-selvom-man-er-hjemmegående men også fordi jeg synes der er mange ting der fylder inden i mig selv. Mht det praktiske, så tror jeg der har været i nærheden af 200 (to hundrede!!) mennesker gennem vores hus i løbet af 1 måned. Først ældstens fødselsdag med 24 klassekammerater og efterfølgende deres forældre og søskende til kaffe/kagearrangement. Jeg havde en mission. Alle børn skulle med til den forbistrede fødselsdag. Også de piger der normalt ikke får lov at deltage. Det lykkedes. Ikke alle kunne deltage, men de to piger der aldrig før har været med kom. Det var også en øvelse i kommunikation og overskridelse af egne grænser, for jeg var nødt til at spørge de pågældende forældre hvad grunden var. Og ved I hvad? Jeg forstår det stadig ikke. Jeg spurgte direkte om det var noget med kosten (for den var 100 % fri for svinekød på grill og i vingummibamserne og kødet købt hos Adil Halal slagte). Det var det ikke! Tværtimod fortalte den ene mor om sin datter der ikke trives i klassen, er meget alene og føler sig udenfor. Men at de ikke plejede at deltage til sådanne fester. Jeg blev inviteret hjem til familien til kaffe og havde besøg af moderen og hendes veninde til ditto arrangement. Det var skide hyggeligt. Deres datter fik lykkelig lov at deltage - denne ene gang. Der er så meget jeg ikke forstår. Hvorfor man på en eller anden måde træffer beslutninger der ekskluderer ens børn fra fællesskabet. Men jeg trådte ud af min "comfort-zone" og tog tyren ved hornene. Og det virkede. Se dét giver mening, og jeg vælger at tro på at jeg (mig mig mig) gjorde noget godt for den pige i den klasse. 

Efter familiefødselsdag for den nu 7 årige fulgte "Farvel-til-børnehaven" arrangement for yngsten. 20 børn og 4 voksne troppede op i regnvejr til leg og frokost! Et par dage efter var det så blevet tid til Sommerfest i 0.c. Kækt havde jeg lovet at lægge - ikke hus, men fællesareal og Partytelt + køkken og toiletter til. 22 ud af 25 børn var repræsenterede og vi var lige omkring 80 mennesker. Det var skide hyggeligt og vejret artede sig til både udeleg og bål. Nu trænger jeg så heller ikke lige til at holde flere fester. På denne side af sommeren. 

Yngsten starter i skole efter ferien. Hende og 10 andre børnehavevenner skal i samme klasse og have samme lærer som den ældste har haft i år. Regner med meget gelinde overgang 😀

Jeg venter stadig på svar fra uni om optagelse. Dvs. jeg skal ikke starte ligemeget hvad. For min mand er tilbudt en udstationering i Abu Dhabi fra omkring nytår. !!! 

Vi skal sgu flytte til Abu Dhabi. I 2 år. Jeg skal være hjemmegående expat-mom i FU***** Abu Dhabi. Der er en detalje med en endelig kontrakt der skal falde på plads. Men i følge dem der ved noget er det afgang med 90 % sikkerhed. Den lader vi vist bare stå!!

tirsdag den 21. april 2015

lørdag den 11. april 2015

Nyt på væggen



Man skulle tro det var et sponsoreret indlæg - det er det bare ikke. ELSKER mine nyt ny-indkøbte plakater fra Froh und Frau i Århus. Og endnu mere elsker jeg at deres plakat-størrelser er så meget i standard at jeg gik i Ikea og brugte under 200kr på de to rammer. Kommer til at sove bedre nu. Jeg VED det bare. 

torsdag den 2. april 2015

Påskeferie - dag 4

By FAR den elendigste dag indtil videre. Startede ellers i god stil med at jeg sov længe (8.45!). Stod op til ældsten der tude-skreg det meste af 1 time (over at skulle tage bukser på....). Afsted på cykel til de nye væksthuse. De var fine. Resten af dagen gik med sysler, tude-skrige ture fra både ældste og yngste (så er de eddermame røvsygt selskab) og optur over at finde ud af at gammel gyngestol der er fundet til 50kr på loppemarked og nu skal videresælges faktisk er en Børge Mogensen. Sweet. Ellers er der også gået en rum tid med dette:








Åbenbart var forårsrullerne for varme til at indtage indendøre. FFS! I morgen bliver en bedre dag. Om ikke andet fordi vi skal til familie-tam-tam hvor der er jævnaldrende kusiner. Er allerede træt af lørdag som for alles skyld er uden andre planer end at skulle rense tagrender med naboen. 





onsdag den 1. april 2015

Påskeferie - dag 3

Brunch hos gode venner og Krea-guf. Det kan vi lide.




De blev egentlig meget fine. 

tirsdag den 31. marts 2015

Påskeferie - dag 2

Dag 1 i ferien endte med 5 piger der dimsede rundt i og uden for huset. De fik grøn giftkage (80'er style) og havde det dejligt. I dag startede vi med passende morgenmad - Øllebrød med flødeskum og rugbrødsknas med hvid og mørk chokolade, smoothie og GOD kaffe latte.


Fik overstået lovet svømmehalsbesøg og nyder nu udsigten


Er ret begejstret so far!

P.s. Har her kl. 16.15 fået drukket en (lille) kande kaffe og læst det meste af en roman (Britt-Marie var her af Fredrik Backman. Fantastisk lille mesterværk. Forfatteren har også skrevet En mand der hedder Ove - jeg grinte og grinte og græd og græd. Storslået svensk forfatter hvis u.t. spørges). Er vældig tilfreds med børn der bliver større og ikke kræver mig KONSTANT. De er sgu pludselig ret så lækkert selskab.



onsdag den 25. marts 2015

Som lovet - billeder af ombygning.

Som tidligere lovet er her billeder fra vores ombygning af 1.sal. Vi er mere end godt tilfredse, og synes vi har haft verdens bedste håndværkere. Fra at være 1. sal med ét stort og ét lille værelse med nedsænkede trælofter og slidte gulve har vi pludselig fået 3 LÆKRE værelser. Der er åbnet til kip over alt, sat veluxvinduer i på børnenes værelser, skiftet tag, isoleret, bygget skabe ind i skunken etc. DET ER SÅ FEDT. Alle nyder det og der lugter dejligt nyt i hele huset. Bevares, det er sikkert giftigt - men ihhh hvor er det skønt.






Kvinde er kvinde værst

Er nødt til at dele ABSURD oplevelse med Jer. Jeg sælger ofte og gerne ud af ting og sager vi ikke længere skal bruge på både reshopper og DBA ligesom jeg flittigt køber samme steder. Det er hurtigt, smart og liiige i genbrugsånden som giver én den gode fornemmelse af at være ansvarsbevidst forbruger.
I går skulle jeg igen sælge ud af guldet. Dvs. jeg troede det var skrammel! For 6 år siden gav vi vores daværende 1 års fødselar en Bobles Slange (Slangen) i dejlig gul farve. Den kostede en mindre formue, men det var liiige sagen. Hun har leget med den, det har lillesøster også. Katten har brugt den som kradsebræt og vi har brugt den som fodskammel, kaffebord etc. Den har udtjent sin tid hos os og skulle nu finde nyt hjem. Jeg gjorde som jeg gerne gør. Tjekker hvad tilsvarende koster og lægger mig lidt under. Vil af med tingene. Kunne bare ikke finde nogle slanger fra Bobles til salg og finder ud af den er udgået. Nå, den er slidt, vi skal af med den. Pris 500kr - og BYD gerne....

TELEFON/SMS/INTERNET storm. 10 minutter senere var der bud på både 700 og 800kr og nærmest opkørt stemning. Jeg var på vej til at hente børn og ville svare når jeg var hjemme 15 min. senere. De samme 3-4 damer BOMBARDEREDE mig med sms'er. En enkelt kvinde ringer op og jeg fortæller om scenariet. Hun byder prompte 1000kr og jeg siger "solgt". Alle er glade. Damen er tilfreds, jeg har fået 100% mere end forventet. Hip hurra. 

Efterfølgende kan jeg se de opkørte damer diskutere på min annonce på DBA om prisen nu var rigtig (én mente jeg skulle have mindst 2500kr for den). Jeg skyndte mig at slette annoncen og slippe den snigende ærgrelse over de flere penge jeg kunne have fået. 

Men hvis jeg troede den stoppede der kunne jeg tro om. Damen der hentede Slangen i dag kunne fortælle at der efterfølgende var opstået ophedet debat om netop denne Slangen på en Facebook side med køb og salg af Bobles-figurer. De var rasende over måden den blev solgt på (til dame der ringer og byder 100 % oveni prisen. Er det ikke sådan man sælger ting??) at der ikke havde været fair budrunde (øhhh - wtf?) og lignende raseri. Tydeligvis forsmåede og pigesure damer der ville fuldende deres komplette samling af absurd-dyre skumdyr til poderne. Til sidst var de nået frem til at Slangen var AAALT for ramponeret til at redde. Lad dem bare sige det til hinanden hvis det giver dem fred. 
Jeg er lykkelig over at det var den sympatiske Bettina der netop hentede Slangen og håber den kan få et godt og fredeligt otium hos hende og hendes børn. Jeez, altså kvinder, stop Jer selv. 

onsdag den 4. marts 2015

Velbekomme - det var så lidt!

Sjæl og Dankort parkeret ved indgangen og så er vi gået "all in". Vi er i Lalandia, badeland, Monkey Tonky ditto og Bones. Masser af kulhydrater draperet i fedt og sukker - enhver ved jo det ikke feder når man holder ferie og at de penge man bruger hjemmefra ikke gælder.

I øvrigt har jeg fødselsdag i dag. 39 år såmænd. Glæder mig allerede til næste år. The Big Four O kan bare komme an. Håret er gråt, har fået mine 2 børn og en mand jeg er glad for. Whats not to like??





39 års fødselsdag - Lalandia-style. Tænkte nok I var spændte på at se billeder. Velbekomme :0)

søndag den 1. marts 2015

1. sal stadig under renovering...

Og her taler jeg ikke kun om vores overetage i huset. Det skrider frem - kunne ønske maleren satte lidt tempo på, men bevares - hvad ved jeg om maling der skal tørre og hvor tidskrævende det er med kip?
Næ, jeg taler mere om min egen overetage. Der arbejdes på højtryk. Jeg elsker at gå hjemme og nyder den ro og tid og luksus det er for min familie, men så sandelig også for mig. Min ældste går i skole, og den yngste har bevaret sin børnehave på deltid. Hun ELSKER den børnehave og hun ELSKER at holde fri med mig. Det betyder jo at der er flere hverdage i ugen hvor der er god tid til mig. Jeg nyder det. Der er alt det praktiske som jeg selvfølgelig tager mig af, haven kan man vel snart begynde at rive lidt i og her under ombygningen er der forskellige småprojekter som slibning af hanebånd, male trappe osv. som jeg går og nusser med. Jeg har fået hæklet en del og set en masse Netflix. Lige for tiden læser jeg en heeeel masse. Jeg kan slet ikke stoppe igen og det er virkelig dejligt.

Men! Jeg kan også mærke at det med at gå hjemme ér for en periode. Når yngsten til sommer starter i skole er det bare en anden situation. Der er stadig andre ting end det herhjemme jeg brænder for og jeg elsker at have kollegaer og være del af en arbejdsplads. JEG VED BARE IKKE HVAD JEG VIL!!! Jeg har svært ved at se mig i alm. sygeplejejob lige nu - fuld tid er ikke en mulighed, og jeg er faltisk også bange for at få det så dårligt igen at jeg bliver sygemeldt. Jeg vil gerne tjene penge så vi kan rejse hen hvor der er varmt, spare sammen til ny hoveddør eller hvad det nu måtte være og ikke bare klare os fra måned til måned - det ved jeg bare jeg ikke kan trives med i længden.
Jeg har besluttet mig for at søge ind på kandidat uddannelsen til sommer. Hvis jeg kommer ind er det 2 års studieliv med forelæsninger 3 x ugl. fra 10-14 ca. og ellers læsning. Dét ville passe mig så fint. Når jeg så er færdig er mine børn 7 1/2 og 9 år - og det er bare en anden situation så. SÅ! Jeg satser på at starte uni 1/9 og ellers finde et job som liiiige er mig (måske én der banker på vores dør og siger "her er job til dig, 25 timer om ugen, det er liiige i nærheden af hvor du bor og du må gerne være med til selv at definere dine opgaver")... X'er fingre for Universitetet!

onsdag den 18. februar 2015

Mommy Porn...

Jeg er blevet grebet af feberen. Fifty Shades - that is. Jeg læste hele serien (vel omkring 1600-1700 sider) på 5 dage i sidste uge. Børnene var på ferie, så spar mig for de nedladende og fordømmende blikke. Please 😉

Jeg startede kækt med at være godt underholdt og kaste en info til min mand hver gang de knaldede. Det gør de meget tit. M E G E T tit. Blev mere og mere grebet af - ja det er vel en slags historie selvom den ikke er storslået eller revolutionerende. Og endte med at sluge alle 3 bøger (måtte endda melde mig ind i en E-bog klub for at kunne læse 3. bog). Jeg går og hører soundtracket, overvejer hvornår man må læse bogen igen og skal alene (!!) i bio i morgen kl. 11:20 og se filmen. Det lyder mere ynkeligt når det sådan står på skrift, men jeg glæder mig sgu. Jeg er skuffet over det ikke er Matt Bromer eller Charlie Hunnam der fik hovedrollen, men har efterhånden set så mange forskellige trailers at jeg begynder at synes Jamie Durnam godt kan passe i mit billede af Christian Grey.

Det er jeg sjovt at man næsten skal være undskyldende over at kunne lide disse bøger. Det er på ingen måde et litterært mesterværk. Sproget er ikke specielt interessant, men de er letlæselige og vækker i hvert fald en nysgerrighed i mig. Bevares, der er sex, sex og atter sex. Der er en lidt underlig bihistorie med action-præg og så er der historien om den forfærdeligt skadede mand. Alt i alt trivielt og forudsigeligt, men alligevel så gribende at jeg knoklede mig igennem 1600 sider på rekordtid.

Når jeg tænker mig om at jeg næppe alene. Jeg mener, den er trods alt solgt i 100 mio (MILLIONER) eksemplarer og oversat til 52 sprog (jeg tror ikke jeg kunne nævne 52 forskellige sprog) siden den udkom for 2 1/2 år siden. Så kom ud af busken, er der andre der er grebet?

torsdag den 12. februar 2015

Når børnene er ude....

Når pigerne er på ferie - hvad gør man så??
Løsning: finder ud af at 2 hold venner også har sendt børnene på ferie og inviterer til spisning kl. 20. Går herefter i Salling og tager hjem og bager lidt. Voilà!




God ferie til Jer. Nu venter kaffe og lidt praktisk sliberi på den snart færdige (jo den er så) 1.sal.

torsdag den 29. januar 2015

Ville I købe sådan noget?

Jeg hygger mig med at hækle lidt, og er kommer i gang med "bogstaver". Jeg kom til at tænke på om det var noget I selv ville købe, og i så fald hvad I ville give for det. Her er eksempler på seneste "navne-snore":


søndag den 25. januar 2015

6 årige FTW

"Nåå, så de store Bambier er dem hjortene bollede frem sidste gang...". Afsluttende konklusion efter samtale udledt af skilt der fortalte os at vi ikke måtte røre hannerne da de var i brunst! Jeg elsker 6 åriges umiddelbare konklusioner, at hun sagde det med høj og klar stemme uden at synes det var det mindste upassende eller pinligt og at hun blot indkasserede søde smil fra de andre gæster i Dyrehaven.
Mindre charmerende var det da den 5 årige klatrede op på mig mens jeg lå i sofaen, vendte måsen mod mit ansigt, hev bukserne ned og slog en stor prut. Jeg har fortalt at det er 2 piger jeg har, ikke?
Måske jeg skal til at tagge med #pigemor nu. Kan nogen forklare mig hvad det der begreb #pigemor #drengemor egentlig skal betyde? Jeg forstår det ikke - men har på fornemmelsen at ingen af ovenstående anekdoter egentlig ville gøre sig til pigemor-tagget. 
Derudover bygger vi om (dvs. det klarer håndværkerne). Det skrider dog rigtig godt frem og bliver sååå lækkert. Viser i bedste Bo Bedre stil frem når det hele er færdigt - jeg vil tro om 1 måneds tid. De er så hyggelige - og jeg ved nu at Jens ikke spiser kage, men kan drikke en hel kande kaffe og ikke takker nej til en øl. Jonas og Lasse vil derimod gerne have kage, boller - alt hjemmebag - men hellere med en kold cola til. Henrik har travlt - men takker ja til det hele. Jeg synes de er så skønne - og DYGTIGE!

lørdag den 10. januar 2015

Jeg. En jogger

Jeg er begyndt at jogge. Og det er helt HELT bevidst at jeg kalder det at jogge i stedet for at løbe. På en eller anden måde kan det nærmest ikke karakteriseres som løb når jeg lunter af sted over stepperne. Det sagt, så er jeg i det mindste kommet af sted 3 gange i denne uge som planlagt. Jeg har fået lov at låne min mands løbejakke (ja ja, min egen er blevet for lille), har valgt at ophæve mit selvetablerede forbud mod smartphones og lånt førnævnte ægtefælles aflagte iphone og fundet en HEEELT fantastisk app der kan holde mig til ilden. Der er en venlig dame - lad os kalde hende Gitte - der med en behagelig tone og ditto stemme forkynder at det igen er tid til at begynde at løbe eller gå. Hun er opmuntrende når hun fortæller man er halvvejs og når der er 1 minut tilbage. Ind imellem hendes snak kan jeg høre min egen musik. Det er jo genialt! Den hedder C25K (couch to 5 km - og koster 13 kr. i reklamefri version. Den med reklamer er gratis - og dette indlæg er ikke sponsoreret, blot begejstring fra min side). Den fungerer selvom min tlf. ikke har noget simkort, og derved slipper jeg også for at mine (endnu sørgelige) resultater *pif paf puf* er delt med alle mine mere eller mindre perifert bekendte. Det kan jeg lide. Jeg tror også at dem jeg kender betakker sig for info om at jeg har jogget (!) så og så langt lørdag morgen. Win win. Jeg vil heller ikke kalde det for et nytårsfortsæt - for den slags tror jeg heller ikke på. Men jeg er i hvert fald kommet i gang igen efter mere end 7 års pause. Jeg var i forbindelse med et større vægttab før jeg mødte min mand blevet en hel hæderlig løbe (for det var det dengang) entusiast og var med i forskellige løb både her og der. Det stoppede da jeg blev gravid med ældsten. Jeg er aldrig rigtig kommet i gang igen, men denne gang prøver jeg at sige til mig selv at jeg godt kan løbe 3 x ugl. uden at kombinere det med strengt kost-regime og forventning om min. 1 kg. vægttab/ugl. Det er ok at starte et sted. Jeg tabte mig omkring 30 kg. sidste år, og de er i det mindste ikke røget på alle sammen. Kald det damage control hvis du vil. Jeg kalder det frisk start.
Resten af dagen er gået med familie-krea-hygge. Frem med limpistoler og alt det andet dims. Vi fik lavet nogle ret fine ting synes jeg. En oksebov er smidt i ovnen til 3 timers simren, pigerne spiser deres fredagsslik og ser "Winx-crap-shitty-movie" og vi voksne sidder over for hinanden med hver vores Mac (sådan nogen er vi nemlig). Det er hyggeligt, her dufter dejligt og jeg glæder mig. Primært til bov'en - klassearrangement i skolen i morgen med en svarprocent på omkring 55 % er sgu lidt respektløst og irriterende synes jeg.




lørdag den 3. januar 2015

Oooog for 3. år i træk

Jeps, sygdom i juleferien. Det hviler snart over os som en forbandelse. For 2 år siden influenza, sidste år var det hals- og mellemørebetændelse til 4/4 familiemedlemmer. I år var det så dødskvalme og bræksyge. H.O.L.D. N.U. K.Æ.F.T. hvor er det slemt at kaste op en gang i timen mens man passer en 5 årig der gør det samme. Fint afstemt så jeg bare skulle op hver 1/2 time. Da far kom på banen dejsede han omkuld på badeværelset og måtte eskorteres til køjs igen. Vi har virkelig meget juleslik tilbage - og det er vi tilfredse med nu. 
Derudover er 1.salen tømt og der er klartil håndværker ryk-ind på mandag. Vaskemaskinen kører konstant. Børneorm. Igen. I-fu*****-GEN. Er der nogle der har staldtips til at slippe af med det kryb (vi har korte negle, bader hver morgen alle sammen, grundig håndvask, nye håndklæder hver dag, hyppig skift af sengetøj etc.) - og så selvfølgelig Valmox... så modtages de med kyshånd. Godt nytår.