Hun har vist brug for lidt trøst

Nogle dage ved man bare er særlige. I søndags var sådan en dag. Den startede tidligt - bevares - 4.55 var den her i huset. Vintertid, din lille skid! Men nogle timer senere så himlen sådan her ud, og jeg tilgav alt og synes faktisk det er den smukkeste regnbue jeg nogen sinde har set:

Idag er ikke sådan en dag. Den er blah-trist-træls-indre-uro agtig uden jeg helt ved hvorfor. Jeg har timer fra 12-16, og prøver stadig at bilde mig selv ind at jeg måske kører lige om lidt. Virkeligheden er dog at jeg trøster mig med Netflix, kaffe og den største "Øretæve" ever seen. "Man skal ikke spise på sine følelser...". Shut up, indre stemme der er yderst velformuleret efter 14 år som sygeplejerske i psykiatrisk regi. Jeg ved det. Og lad mig nu svælge og nyde min Øretæve i fred.