Romkuglen

Romkuglen

tirsdag den 23. december 2014

Risengrødssnob

23. dec får vi Risengrød til aftensmad. Sådan er det bare. Det havde også været nemt set i lyset af morgendagens dessert. Hvis jeg altså ikke på det punkt var snobbet. Ris à la mande SKAL (som i "der sker ting hvis vi ikke gør det. Ligesom jeg ikke kan sove med dynens fodende op mod hovedet eller med skabe åbne!") koges på sødmælk med vanilie. Husbond er på job til kl. aften og optimist mor har besluttet at der skal en børnegudstjeneste til før det rigtig kan blive jul. Lidt besynderligt kan jeg godt selv se da vi i ø ikke kommer i kirken (ikke af princip, bare fordi det gør vi ikke) og da ingen af pigerne er døbt. Derfor ser der lige nu sådan her ud

Til gengæld ser juletræet sådan her ud. Det kastede nåle af sig i et væk og det magtede jeg simpelthen ikke at se på. Godt vi skal fejre jul et sted med 3 meter til loftet og juletræ der rammer. Glædelig jul. 


onsdag den 17. december 2014

Gærnisser - tjek!

Jeg bager nisser hvert år til jul. Nisserne udgør morgenmaden 24., 25. Og 26.dec. Til dem der tænker det ikke er nok med en nisse til morgenmad, kan jeg oplyse at de vejer omkring 175 g hver De er uanstændigt fede og søde og utroligt lækre. De er lidt omstændige at lave, men det er altså så hyggeligt - og ungerne elsker dem.




Der blev også et par stykker til hver af vores søde, pensionist-naboer. Der er ikke noget så skønt som gode naboer. Håndværkerne måtte "nøjes" med kanel-kage og varm kaffe. De virkede ikke utilfredse. Det ser altså også koldt ud der oppe på toppen af taget. Heldigvis har de øl med til at få varmen på når kaffe ikke er nok. Er glad for at jeg ikke ser dem køre bil - ellers ville det have medført andre dilemmaer. Nu er de ved at tage stillads ned. Jeg har lige betalt en regning på 183.000kr - arjmen det er jo helt vildt mange penge. Og så for et tag! De kommer igen efter nytår til 2.etape - altså håndværkerne. Pengene ser vi sgu ikke mere til. Det bliver sjovere og mere larmende. Omdanne eksisterende 1.sal til 3 værelser, åbning til kip etc. Det bliver godt ja det gør så. 








mandag den 8. december 2014

Vi går fnisende rundt...

Det er kikset at grine af egne jokes. Men vi tilstår - vi griner endnu af vores egen genialitet. Vi har en ekstremt aktiv drillenisse og en 6 årig med forventninger på højde med Rundetårn. Drillenisserne laver mange sjove og skøre ting. Nogle gange paniksjovt (frugtfarve i mælken, rode lidt med børnenes legetøj og pebernødder i madkassen er nemme, omend de hverken får 9 eller 10 point af anmelderne). Nogle gange genbruger vi de mere vellykkede drillerier fra de seneste år som: alle madder i madpakken er pakket ind som små gaver og alt tøj gemt så børnene må gå i skole og børnehave i nattøj. Det er sjovt og hyggeligt og vi gør det ganske frivilligt. Til gengæld er Nisse Julius med ældsten hjemme på overnatning sammen med sin frygtede "Nisse-dagbog". Jeg er ikke vild med det, men det er de 19 børn i 0.c til gengæld. Og så er min opgave ligesom degraderet til "flet næbbet og leg med". En gang imellem fornyer vi os - på den gode måde.




Vi fniser endnu. Især babyen og den nøgne mand på mine forældres gamle Dea Trier Mørch Linoleumstryk fra 1970'erne og min mands morfars maleri af Fårene i marsken har vi moret os gevaldigt over. Vi håber at det sammen med 19 clementiner med sjove ansigter (ha ha HA blev der sagt) der jo ikke kan spises af os nu, men i stedet hellere må komme med til klassekammeraterne, giver barnet en oplevelse, der bare nogenlunde står mål med hendes ambitioner og drømme på dette felt. Yngstens børnehavenisse, Nisse Skide-Skæg (seriøst???), bor heldigvis i børnehaven. Det er vi glade ved.



søndag den 7. december 2014

Gul bil... FFS

Hvordan kan det være at børn er så hurtige til at lære - primært de ting jeg ikke synes de behøver at huske. Her tænker jeg f.eks. på verdens mest irriterende leg "gul bil" som jeg havde glemt indtil jeg så følgende indlæg hos Maren Uthaug (http://marensblog.dk/smack/).  Tænkte straks at hun bestemt overdrev og at det er en rigtig skæg lille leg. MAREN  LØJ  IKKE ! Hold nu k#%^ hvor er det irriterende. Og når det så kun krævede én lille introducerende bemærkning før legens "regler" nu er svejset fast i deres små hjerner. Så meget at den har udviklet sig til "se, arbejdsmand i gul jakke - *klask*" (alletiders når vejen vi bor på har været gravet op de sidste 4 uger og vejen vrimler med de gulklædte). Eller "gul cykel *klask*" - det er så min cykel. SOM I SER HVER DAG. Eller "gul bus *klask*" - rigtig gættet. Vi bor i Århus. Hvor alle busser er gule. ALLE!
Så sent som i sidste uge tænkte jeg igen over HVORFOR nogle ting lettere lejrer sig. Det handlede om en sang min 6 årlige stolt kom hjem og sang. Vil skåne Jer for selve sangen, men i stikord: barbie, bryster der ryster, boller med Ken - hvis diller kilder... Jeg er ikke på nogen måde sart, grinede højt og fik hende til at synge den igen så jeg også kunne lære den. Lokkede hende til at synge den for farmor på FaceTime og kom straks i tanker om "på en jernebaneskinne, lå en nøgen danserinde...." som jeg underholdt med. Jamen, jeg kan ikke huske NOGET SOM HELST fra 2 års naturfag i gymnasiet ligesom de 6 år med fransk ikke riiiigtig har givet pote. Men det her, det husker jeg. Og min datter gør nu også. Det føles på en måde som spild af plads. På en måde. Arj, who am I kidding? Elsker de "frække sange", lorte legene og at de gider indvie mig i dem..

onsdag den 3. december 2014

Juleshopping og sweetdeal

Vi har været i Flensborg. Min mand og jeg. 7 års bryllupsdag, 2 fridage, 1 barnepige (farmor) og afsted med os. Jeg ved ikke om det er fordi vi tidligere har været i Hamburg i december og nydt deres overdådige julemarked, spist os igennem pølse, skinke og pandekageboder og nydt de gode shoppingmuligheder, at det i ø anbefalede og roste julemarked i Flensborg virkede ret så fesent. Vi havde en hyggelig dag, men som min mand tørt bemærkede "kunne vi lige så godt have tilbragt dagen i Viborg og sparer køreturen". Det sagt, vi hyggede os, gik hånd i hånd, købte ind i BÅDE Citti-park og Fleggaard og har nu kælderen fyldt op af alt fra slik og cola til shampo og plastikposer. Vi bilder os ind vi har sparet en masse. På vej retur til Århus skulle vi overnatte på Slukefter-Kro i Vojens. Nej vent, i Vedsted - ca. 10 km fra Vojens. Noget sweetdeal med overnatning og middag til en billig penge. Vi var seriøst - eller min mand var i hvert fald - den eneste der ikke havde gråt hår. Og jeg lyver ikke, når jeg siger at jeg ikke tror der var andre gæster der var under 65 år. Det er også lige meget, for maden var dejlig og de var saft suseme ikke nærige med vinen. 5 glas var der med i tilbuddet, men de bød ekstra glas af stort set alle vine. Det er god stil. Til morgenmaden var der også 5-6 forskellige morgen-bitter - men som vi talte om så kender vi bare ingen der synes det er lækkert. Det var vi så vist de eneste på kroen der syntes. Skal der bemærkes noget må det være at der simpelthen ikke var WI-FI dækning. Det er man bare ikke rigtig vant til. Og badeværelset kunne godt trænge til en opdatering i stil, men pyt. Vi havde alt i alt et dejligt ophold.

Se selv. Det er altså ikke ret pænt....

torsdag den 27. november 2014

Lidt sug i maven

Jeg har jo sagt op. Helt rigtigt og efter bogen. Og i morgen får jeg for første gang i 14 år ikke en lønseddel fra region Midtjylland. Dvs. - de skylder mig stadig mine feriepenge, så dem satser jeg da på at se på kontoen. Men jeg får ikke en løn. Ingenting. Nada.... Det er godt nok skræmmende.

Jeg er for første gang lidt bekymret over om det kommer til at gå, kan vi klare det, kommer vi til at mangle noget etc. Til gengæld kan jeg slet ikke forestille mig at finde et nyt sygeplejejob lige nu. Det vender sig i mig bare jeg tænker på det og jeg vil til enhver tiders hellere søge til postvæsenet end lade det ske. Har I iø set de har fået el på deres postcykler? Og med postkasser ude ved vejen er det slet ikke så tosset.

Havde en god snak med dejlig veninde i går ift. videreuddannelse. Og har tænkt meget over at hun sagde at vejen frem for mig ikke nødvendigvis er videreuddannelse på min monofaglige sygeplejeuddannelse, men måske i stedet noget helt andet. Det har jo åbnet helt utroligt mange muligheder som jeg tror jeg vil til at kigge på. Kan ikke helt finde ud af om jeg skal finde ud af hvad jeg vil på den lange bane eller om jeg skal se på muligheder for at læse. Men det har jeg jo heldigvis tid til at fundere over. Ikke så meget tid i dag godt nok, skolepigen kommer snart hjem, der skal skiftes dæk på bilen og vi er ved at rydde kælderen så 1. sal-interiøret kan flyttes derned mens den renoveres og taget bliver skiftet. Jeg har mange stærke mænd i huset. De er rare og hjælpsomme og efter at jeg i går morges havde serveret lune boller for dem var en stor stak brædder pludselig blevet malet. Min far sagde altid at det betaler sig at være god ved håndværkerne. Han havde ret 😄

søndag den 23. november 2014

Kan lide/kan ikke lide





























Det her kan jeg godt lide. Rigtig godt. Noget er gammelt, noget nyt. Noget er hjemmelavet, noget er mest mærkeligt. 


Det her kan jeg til gengæld ikke lide. Overhovedet. Har det ligesom damen der hænger op ad kirken med himmelvente øjne og opgivende attitude. Mine børn - på den anden side. De ELSKER det. Bambi i velour, vat, blinkende hus und alles. Og så er det pludselig ikke helt så slemt. Siger jeg til mig selv.

tirsdag den 18. november 2014

Ude af drift...

Jeg har været mere eller mindre ude af drift de sidste 10 dage. Det startede sidste søndag (hvor min mand rejste 6 dage til Belgien - naturligvis) med lidt hosten og så'n. Udviklede sig over i noget "forkølelse" (som jeg kaldte det i 5 dage). Indså herefter det nok var influenza - pfft, hvem får lige det i en alder af 38 år. Det er for børn og svækkede mennesker ja det er så. Holdt stædigt fast i influenza-diagnosen (med øjenbetændelse, 8 dages feber og hoste så jeg kastede op) indtil jeg fik slæbt mig til lægen i går. Nu har jeg det bedre. Eeelsker altså den magi penicillin kan udføre (når det er nødvendigt, bevares - jeg kender godt til MRSA). Sådan noget lungebetændelse skal man åbenbart ikke spøge med.

Anyway, er kvikket gevaldigt op. Har bagt boller til ungerne, ryddet huset for vanlig nips - for her går vi frisk til den med julepynt - og sprudler indeni af gode kreaideer til julemåneden. Men først skal jeg til"jule-workshop" her i eftermiddag. Jeg har ikke før været til hæklearrangementer på den måde, men jeg GLÆDER mig. Oven i det er gode venner netop hjemvendt efter at have været ude og rejse 1 måned. Det var dejligt at se dem igen, og børnene jublede over at veninden er hjemme igen.

Yeah!!!

fredag den 14. november 2014

Stopper det ALDRIG??

Har lige læst på forældreintra at de i min datters 0. kl. på skift skal have "Nissen" med hjem og at vi så sammen med barnet skal skrive i den medfølgende dagbog hvad "Nissen" har oplevet. Vi starter i næste uge så den kan nå med alle hjem. For det ville godt nok være ærgerligt hvis vi ikke alle fik besøg af "Nissen". Ja det ville så. For hel....

Jeg troede det stoppede i børnehaven. Jeg er så træt af de forpulede nisser og al den "så legede jeg med Bent mens hans mor lavede Risengrød. Og den tryllede jeg grøn. Ha. Ha. HA".

Synes efterhånden jeg har taget min tørn med 10 nisse-besøg og så frem til en ny æra. *suk*. Det er ikke sikkert at den 6 årige køber den model vi kørte af da hun gik i vuggestue. Vi lod nisserne sidde i cykeltraileren hele natten og skrev en historie om hvor trist og koldt det havde været. Så ku' de lære det.

Det gjorde de bare ikke. Og året efter sad de igen og stirrede på os fra datterens rum. Denne gang fik vi lov at have dem en hel weekend. Så ku' vi lære det.

torsdag den 13. november 2014

Én af de dage...

Det absolut VÆRSTE jeg ved er at være syg og så alligevel være nødt til at være mor for nogen. Jeg virkelig afskyer det. Jeg er én af dem der ikke kan sove når jeg er syg, men derimod er vågen hvert et lidelsesfuldt øjeblik. Derfor vil jeg helst ligge i fosterstilling og se "Sex and The City" og spise amagermadder eller ingenting og drikke kakao eller sodavand. Når så bettefar er strøget 6 dage til Belgien på konference, ugen er fyldt ud med legeaftaler, fernisering i skolen, daglige besøg hos kiropraktor grundet ondsindet hold i nakken og DADADADAAAA - den store finale i morgen: afhentning og pakning af 43 kg økologisk angus kvæg så er det SVÆRT upassende at ét af børnene er lige så sløj (og den anden super frisk - ved faktisk ikke helt hvad der er værst?). Idag er begge børn faktisk sendt afsted og jeg kan sidde og hoste med mig selv, spise amagermadder og binge-watch Netflix.

Og se hvad jeg har fundet oppe i skabet. Mine dunfutter. Måske er det meget godt at min mand trods alt befinder sig knap 900 km. væk.

fredag den 7. november 2014

Senere på måneden, september 2014


Bum, jeg gjorde det sgu. Jeg har sagt mit job op - dvs. jeg har fortalt hvordan jeg har haft det den seneste tid og oplevede for første gang en leder der i den grad tog styringen på den gode måde. 
Jeg blev sendt hjem efter mødet. Er sygemeldt indtil onsdag hvor jeg har tid hos min læge og hvor vi igen taler sammen mhp. det videre forløb frem til jeg officielt stopper. 

Jeg tror jeg svævede ud fra samtalen. Jeg var så lettet. Samtidig havde jeg allermest lyst til at “lave snigeren” og komme i nattens mulm og mørke og pakke mit kontor og aldrig se mig tilbage igen - men mest af alt lettet. Lettet fordi hun fik mig til at føle at jeg havde truffet en god og vigtig beslutning, at jeg havde taget ansvar for den måde jeg og min familie ønsker at leve mit liv på (og måske især IKKE ønsker at leve det på) og fordi hun mest af alt synes jeg var ærlig og spillede med åbne kort.
Jeg blev så glad, og lettet, og ærgerlig, og ked af det. Glad og lettet - obvious. Men ærgerlig over at jeg ikke kan (eller vil?) klare et alm. fuldtids job på et større dansk sygehus, at alle mine års erfaring lige præcis med dette speciale på en eller anden måde er spildt og ikke kommer nogen som helst til gode (og det bliver ikke mine børn der skal lide under den og nu skal til strukturerede samtaler hos deres mor hvor vi taler om “hvordan de har haft det siden sidst”). Ked af at jeg ikke længere skal arbejde sammen med denne fantastiske leder og have oplevelsen af at gøre en forskel (stor, fed kliché - I know). 

Til gengæld skal jeg slippe for den efterhånden evige bitre smag af kontakt-kvalme. Slippe for angsten for ikke at gøre tingene rigtigt, at glemme ting og ikke gøre det godt nok. De der kender mig vil vide at den side er ny. Det har aldrig været den måde jeg ønsker at være i verden på, og det skal det edderbroderme heller ikke fortsætte med at være. Jeg vil have overskud til de ting der er gode og vigtige for mig. At have tid og kunne finde ud af at spilde tiden på det der er værd at spilde tiden på.

Det kommer til at koste på mere end én konto. Bekvemmelighedskontoen kommer helt sikkert i minus når lysten til barnepige, bioture, take away, riceprodukter og alt andet i melamin med blomster hos Netto melder sig. Bankkontoen kommer forhåbentlig ikke i minus, men der er godt nok ikke meget at gøre med udover basis. Heldigvis har jeg en del ferie der bliver udbetalt både fra i år og næste år, og det gør at vi forhåbentlig kan beholde bilen og at der også bliver råd til gode oplevelser rundt i det danske land.
Til gengæld ved at jeg at overskudskontoen kommer til at være i plus. Og det er lige nu det allervigtigste. 

Nu er der lidt hækletøj der skal hækles på og en dej der på et tidspunkt skal i køleskabet så der er frisk brød i morgen formiddag når søde veninder kommer til kaffe. Det er altså en fordel at kende mange sygeplejersker med blandede vagter og barslende veninder der kan komme og drikke kaffe en helt alm. hverdags formiddag. Så kan det også være jeg har andet at berette for min mand når han kommer hjem end hvor mange vaske jeg har vasket og hvor mange meter garn jeg har hæklet. For dét gider hverken han eller jeg at høre på.

tirsdag den 4. november 2014

Jeg opdaterer mit liv...

"Jeg er ved at opdatere mit liv efter 3 dage i København".... Arjmen come on, nogen gange er Århus så provinsiel at mine normalt str. 40 af fødder snildt kunne klemmes i en str. 35. Udsagnet kom fra en 60+ mand. Lidt kedelig, men alm. pænt klædt, velsoigneret etc. Jeg kunne desværre ikke gå langsommere forbi ham uden at gå baglæns. Jeg ville så gerne vide hvad det var der skulle "opdateres". Jeg mener, det var i formiddags. Helt alm. tirsdag kl. 11-noget foran Rema1000 (hvor jeg også er ude at handle. Hjemmegående - you know). Jeg gætter på at køleskabet har været tomt og at det skulle fyldes med friske varer - men ligefrem "opdateres".

Jeg har haft sætningen med mig hele dagen, og jeg ved stadig ikke hvorfor den skurrede sådan i mine ører. Der var som sådan ikke noget galt med sætningen. Og alligevel var der så meget galt jeg nu skriver et helt blogindlæg og havde lyst til at give ham "talk-to-the-hand-gestussen" og bede ham slappe af.

Alting skal efterhåndes opdateres. Alle ens ipads, pods, phones etc. selvfølgelig. Men man skal også "holde sig opdateret" på hvad der sker rundt om i verden og "opdateres" om seneste sladder og sludder blandt veninder. Det kunne jeg godt nok aldrig sikkert godt selv finde på at sige, men ligefrem at skulle opdatere hele sit liv efter 3 dage (DAGE!!!) i vores hovedstad.

Æv, Århus (og bemærk, her er jeg heller ikke med på noderne. Tror aldrig jeg kommer til at vænne mig til det dér Aarhus, og har efterhånden lyst til at opmuntre min 90 årige mormor til at fortsætte med at skrive navneord med stort). Nogen gange er du bare så tarvelig lille og ærgerlig.

mandag den 3. november 2014

At dryppe stearin

Så oldschool er vi hjemme hos os. Seriøst - hvornår har I sidst dryppet stearin. Det er jo super hyggeligt!


lørdag den 1. november 2014

Det ligner overskud....

...men sandheden er at det er daggammelt hvedebrød fra Føtteren og at børnene ser morgenfjernsyn på 3. time. Uhh, Mads og Monopolet. God lørdag.

fredag den 31. oktober 2014

Halloween!

Vi har været rundt ved naboerne her til aften ja vi har. For mine unger ville så gerne ud og sige “slik eller ballade” og jeg tænkte “herregud, lad dem dog”. Det har udviklet sig så huset er pyntet med hjemmefabrikeret pynt i orange hjembragt fra børnehave og skole, lygter, græskarhoveder og spindelvæv med plastikedderkopper. Og aftenens menu var uhyggelig pizza - “kan du ikke lave edderkopper af pepperoni, mor”? - og det kunne mor godt. “Og bamse-budding med blod og rød sodavand som vi leger er blod”. Og det gjorde vi.
Kl. 5.30 vågnede første barn og talte om Halloween. Kl. 5.50 ankom storesøster med kassen med ansigtssminke under armen. Vi var flere i husstanden der mente det var for tidligt, men jeg tilgav alt da ældstebarnet kl. 6.30 bekendtgjorde at jeg bare var den sødeste mor der ville male hende i hovedet SÅ tidligt om morgenen. Hun drog i skole i kostume og malet ansigt. Som den eneste. Vi holdt vejret - og alle klassekammeraterne beundrede hende, hun voksede ½ meter og jeg blev stolt over at have en datter der brændte for det her arrangement og gik all-in selvom hun endte med at skille sig ud.
Jeg kan forstå at der er mange der er decideret forargede over at danske børn må gå rundt og tigge slik. Det gør de til fastelavn - men hånden på hjertet. Hvor mange børn kommer der hos Jer til fastelavn og hvor mange ved hvornår det er fastelavn næste gang? Det skifter jo frem og tilbage hele tiden og jeg har ALDRIG haft besøg af et barn der sang fastelavnssang i de 18 år jeg har boet selv. Anyway, mine fik lov og blev vel modtaget hos alle vores søde naboer. De har også begejstret modtaget områdets børn - og der har været en del både med lyst og mørkt hår, for den her tradition kan vi åbenbart enes om, og de har delt ulækre skum-øjne ud. Nu er de er puttet med mavepine og skinnende øjne over magien, lysene og at de var ventet med uhygge og slik. Det gider jeg ikke at sige nej til - selvom traditionen ikke er dansk og kommer fra Irland og store slemme USA. Så bring it on. Vi går all in næste år og udvider sikkert med noget orange plastik-fad til slik, kunstige tænder og gnækkende latter til mor og endnu mere klamt slik. Det sagt, så ser I mig ikke hoppe på det Valentines-pjat. Skabagtig amerikansk tradition. Pffft!

onsdag den 29. oktober 2014

Børn og fulde folk...

Okay, jeg er ikke helt ung og har det faktisk rigtig fint med de grå hår der efterhånden viser sig i den muse-brune manke. Men at mit afkom har afbilledet mig med en lille, grå page har jeg det faktisk en smule stramt med. Troede faktisk på min frisør når han siger at mit hår har "den HELT rigtige grå farve som mange betaler for at få". Ja da, selvfølgelig gør de det. Og her er 550kr. Og god dag til dig også. Kan ikke tænke andet end at jeg måske i virkeligheden har samme frisure som Pia Kjærsgaard. Og det gider jeg altså ikke. Overhovedet. 

September 2014

Kl. 5.55: Jeg vågner før vækkeuret. Prøver at snige mig fri af yngstens arm, men hun opdager det straks og vil med nedenunder. Hun får en mindre sammensmeltning over at hun skal afleveres af far i dag (for han er nemlig djævelen selv og et rigtigt ubehageligt menneske eller noget). Indvilliger i endnu en “hurtig morgen” for at være på mit hold og kunne køre med mig når jeg skal afsted. Vi skal selvfølgelig lige nå et bad også. For vi har jo børneorm. Igen. Morgenmad, tandbørstning, god morgen til ældsten der kommer daskende kl. 7 og så ud ad døren. Aflevering i børnehave og mig videre på job hvor jeg lander kl. 7.20. “Super” tænker jeg, “nu er jeg 10 min. i overskud og kan gå kl. 15.05 i stedet for 15.15”. Yngstebarnet skal i dag starte til gymnastik og er højspændt. Hende og veninden skal hentes senest 15.30 så jeg kan nå hjem med bilen som naboen skal køre gymnastikpigerne i. Det fik jeg ikke lige nævnt? I samme tidsrum som der er gymna går ældstepigen naturligvis til svømning, og manden i huset er i dag til arrangement på sit arbejde. Kl. 13.45 tikker rednings-sms’en ind. Naboen henter gymna-pigerne i børnehave og jeg skal bare være hjemme med bilen til kl. 15.45. Kommer afsted kl. 15.15 og ræser hjem. Smider vasketøj i maskine. Nævnte jeg børneormene???, men som min pragmatiske mand sagde “hellere dem end lus. De kan da behandles med piller og tøjvask”. Point taken med tanke på de to pigers meget lange, meget tykke hår. Får også lige erindret ældstens dramatiske gråd i morges ved tanken om spaghetti og kødsovs som hun sleeet ikke kan lide. Nåede derfor liiige at piske en dej sammen og bage en stak pandekager inden den stod på svømning. Sidde i en kogende varm svømmehal og forsøge “at gøre noget godt for mig selv” (for det er i følge min læge vigtigt når man er stresset). Det lykkes ikke rigtigt. Der er ungefär 32 grader, luftfugtighed som i Randers Regnskov og en infernalsk larm. Bade bade - og huske hårvask - for så slipper vi for at skændes mere med datter-1 om det resten af ugen - og ræse hjem. Smide tøj i tumbler og næste vask sættes over (børneormene husker I nok…). Mens pandekagerne bliver lunet smøres 3 overskudsmadpakker (børnenes) og 1 underskudsmadpakke (min). For naturligvis kan mit besværlige barn ikke længere lide pålæg… I denne uge duer hytteost, kold pasta og grøntsager. Men KUN hvis der også er ristede græskarkerner med. Arjmen, come on…ristede græskarkerne! Jeg synes jo på den anden side heller ikke barnet 3 uger inde i sin 10 år lange madpakkekarriere skal smittes af min madpakkelede så jeg klapper hælene sammen og tager “madpakker-er-en-kærlighedserklæring-hjemmefra” hatten på og parrerer ordre. Nu er pandekagerne indtaget (med sukker, syltetøj og is ja tak). Ungerne har fået børstet tænder og stener med 1/2 times ipad (så politisk ukorrekte er vi så også) inden den står på historielæsning (Villads fra Valby bøgerne tophitter for tiden) og god nat. Så har jeg godt nok en aften for mig selv hvor den står på netflix og hækling - men det er dage som denne jeg drømmer om at gå hjemme. Lidt sporadisk snak på vej til børnehave og fra svømmehallen og lidt snik snak over maden. Det var den tid jeg tilbragte med mine børn i dag. Det er fan’me bare ikke godt nok!

mandag den 27. oktober 2014

Har prøvet noget nyt i dag...


Det er ingen hemmelighed at hele familien er nogle sukker-grise og at weekend også betyder at vi skal bage kage. Havde set denne kage på pinterest og tænkte at det måtte jeg kunne gøre efter. Det var en succes.


Lavede en "luksus-gærdej" (2 dl. lunken mælk, 25 g. gær, 2 æg, 50 g smeltet smør, 1 dl. sukker og 2 tsk vaniliesukker + hvedemel til dejen var fast men stadig lidt fedtet - måske 400-500 g?), lod den hæve 1 time og rullede den ud. Penslede efterfølgende dejpladen med 60-75 g smeltet, brunet smør og en god røvfuld kanelsukker (ca. 2 1/2 dl)


Skar pladen i strimler der passede i min bageform, stablede dem og skar dem i passende firkanter

Maste dem ned i en bageform og lod det hele hæve 30-45 minutter hvorefter den blev bagt ved 175 g i 30-40 minutter


Lod den køle lidt af i formen, løsnede den rundt i kanten og....


Voíla! Ét stk kanelbrød, lige til at brække skiver af. Det smagte dejligt med en kop kaffe til. 















lørdag den 25. oktober 2014

August 2014

Jeg har tænkt på det et stykke tid. Jeg har forsøgt at slå det ud af hovedet med et “det kan man jo ikke” og “det kan ikke lade sig gøre”. Jeg har overvejet alvorligt den sidste måneds tid. Jeg (læs: vi, læs: min mand) har regnet på det. Måske kan det lade sig gøre. MÅSKE KAN DET LADE SIG GØRE. For real!
Tanken kom første gang til mig efter jeg i begyndelsen af december ’13 en dag vrissede af den patient jeg var ude og besøge og efterfølgende græd hele vejen tilbage til mit kontor i bilen. Det gik jo ikke mere. Jeg ville hjem. Jeg kunne ikke mere. Det var galt. Jeg tog tilbage til kontoret og sikrede mig at der var styr på alt det praktiske, for jeg magtede ikke at skulle kontaktes og tage stilling. Så blev jeg sygemeldt. Havde det skidt, fik det bedre, begyndte omkring 1/3-14 igen på arbejde, fik det skidt igen. Søgte nyt arbejde, fik det bedre, fik nyt arbejde og blev raskmeldt fuld tid juni 2014. Bum, det var den ultra korte version. Detaljerne skal jeg spare Jer for. Flere gange mens jeg var sygemeldt sagde jeg til min mand at jeg ville ønske jeg blev fyret, for så kunne jeg gå hjemme en periode. Vi var dog enige om at det var en lige rigelig kortsigtet løsning, men bemærkede begge den positive virkning det havde på vores børn. Især den dengang 5 årige på sit sidste børnehave år, men også den 4 årige lillesøster. Morgenerne blev længere, roligere, hyggelige (!). Børnehavedagene korte og eftermiddagene med tid til besøg på biblioteket, hygge med te og boller, læsning, film, krea-kassen, legekammerater etc. Vores ældste barn var pludselig ikke “umulig” fra vi hentede hende (bemærk, hun plejede at blive hentet omkring kl. 15.15-15.30 og afleveret kl. 7.30 så hun var ikke den der var hverken først eller sidst i børnehaven). Hun fungerede efter hun var hentet, kunne deltage i alm. gøremål uden at vi behøvede at gå omkring hende på listefødder. Vi talte flere gange om at det er urimelige børnevilkår for en pige som hende. Hun har ikke overskud til at se veninder i hverdagene (og når hun får lov ender det gerne ret så højlydt og ret så træls for alle). Hun kan ikke rigtig “gå til noget” fordi det bliver for meget og lørdag bruger vi til at få et lille menneske ud af hende igen. Æv.


Jeg er nu startet på mit nye arbejde før sommerferien. Jeg er i gang med sidste ferieuge hvor ældsten er startet i skole og den efterfølgende obligatoriske SFO - GRIHHH - negle mod tavle - det er nogenlunde sådan jeg har det med at lade hende drukne i det kaos. Vel at mærke kl. 14.10 hvor hun har fri efter 6 timers skoledag.


For et par uger siden skulle min mand og jeg koordinere hente/bringe-modellen. VI har begge alm. 37/40 timers job. Vi arbejder henholdsvis 3 og 6 km fra vores bolig. Vi var enige om at ældsten ikke skal i morgen SFO og have så korte dage som muligt. Min mand sagde mens vi rykkede rundt på timerne “er vi pivede og forkælede - det kan jo ikke hænge sammen”. Og nej, det synes jeg faktisk ikke vi er. Vi er alm. mennesker med alm. middelklasse job (min mand er it-programmør og jeg er sygeplejerske i et ambulatorium) og det hænger nærmest ikke sammen. Dagen efter spurgte jeg om ikke vi kunne prøve at regne på om det kunne lade sig gøre at jeg går hjemme en periode. Dagen efter havde præsenterede min mand tallene (ja ja, det er ham der er økonomi-minister her i huset. Jeg besidder en del andre vigtige ministerposter, så det er der ikke noget galt i, nej der er ej). Hvis vi skærer ned på alt der er luksus (bil, ferie-budget som vi har det nu, opsparinger til børn etc., gavebudget og vores egne “lommepenge”) så kan det faktisk godt hænge sammen. Det tror vi i hvert fald. Nu beder vi banken og skattekontoret kigge på tal og fradrag og jeg skal komme efter dig. Og så øver vi os de næste måneder i at klare os for det beløb vi ville komme til at have fremover. Ældsten fortsætter selvfølgelig i SFO for nu men ville skulle meldes ud. Yngsten skal have lov at fortsætte i børnehaven sit sidste år - men på deltid og vi bruger altså også bilen så længe vi har den. Den er ikke bidende nødvendig, men den er praktisk og bekvem.


Jeg har sagt det højt, jeg ønsker og håber det lader sig gøre og er samtidig fyldt med tanker og overvejelser. Er det for sent? “Alle de andre hjemme-mødre” passer deres børn hjemme, men mine går snart i skole. Er det træls for mine børn at de ikke skal i SFO? Nej, siger mavefornemmelsen (og jeg skal lige tilføje at SFO’en virker ok og de voksne som søde og ordentlige mennesker, men det er bare ikke noget for mit barn ... tror jeg). Hvordan får jeg puttet aktiviteter ind i vores eftermiddage så min datter ikke bare sidder og piller perler og tegner, men også får bevæget sig, hoppet og danset (SFO’en er med idrætsprofil, og lad os bare sige... det er datter 1 her fra huset bare ikke). Kan lige nu kun se fordele (syge børn, forældrearrangementer, kan I ikke lige hjælpe i børnehaven/bage til festen/sidde i forældrerådet - ingen problemer, det klarer jeg (også uden at blive sygemeldt med stress). Legeaftaler, praktiske gøremål etc. kan arrangeres uden at det kræver excel regneark og en kalender. På minussiden er selvfølgelig det økonomiske aspekt. Kan vi klare os for 20.000 kr mindre om måneden - og vil vi? Vi er enige om at vi gerne vil spare, men at vi ikke vil vende hver 25 øre og at vores børn ikke skal mange noget.

Det er her jeg står nu.

Jeg vil ikke tænke mere. Nu gør jeg det.

Hvordan starter man en blog så man ikke lyder som en undskyldning for sig selv? Hvordan får man nogen til at læse den blog man selv synes er så rasende interessant? Hvordan stopper man sig selv så det hele ikke kvæles i ord inden det overhovedet er gået i gang? Sådan!

Jeg tror hverken min historie er mere interessant eller unik end de fleste andres. Jeg har bare lyst til at skrive og dele det med nogen. De overvejelser jeg har gjort mig de seneste måneder og de konsekvenser det unægteligt får. Jeg håber bare fordelene overskygger ulemperne og at det viser sig at være de rigtige. Who am I kidding? Det er SÅ meget det rigtige, og det føles som den bedste beslutning ever. Lige nu. Men det ændrer sig fra uge til uge. VELKOMMEN til Romkuglen, et domænenavn jeg købte for flere år siden med en ambition om at anmelde - jeps, you got it. Romkugler. Det skete så ikke, og her er jeg nu.