Det er kikset at grine af egne jokes. Men vi tilstår - vi griner endnu af vores egen genialitet. Vi har en ekstremt aktiv drillenisse og en 6 årig med forventninger på højde med Rundetårn. Drillenisserne laver mange sjove og skøre ting. Nogle gange paniksjovt (frugtfarve i mælken, rode lidt med børnenes legetøj og pebernødder i madkassen er nemme, omend de hverken får 9 eller 10 point af anmelderne). Nogle gange genbruger vi de mere vellykkede drillerier
fra de seneste år som: alle madder i madpakken er pakket ind som små gaver og alt tøj gemt så børnene må gå i skole og børnehave i nattøj. Det er sjovt og hyggeligt og vi gør det ganske frivilligt. Til gengæld er Nisse Julius med ældsten hjemme på overnatning sammen med sin frygtede "Nisse-dagbog". Jeg er ikke vild med det, men det er de 19 børn i 0.c til gengæld. Og så er min opgave ligesom degraderet til "flet næbbet og leg med". En gang imellem fornyer vi os - på den gode måde.
Vi fniser endnu. Især babyen og den nøgne mand på mine forældres gamle Dea Trier Mørch Linoleumstryk fra 1970'erne og min mands morfars maleri af Fårene i marsken har vi moret os gevaldigt over. Vi håber at det sammen med 19 clementiner med sjove ansigter (ha ha HA blev der sagt) der jo ikke kan spises af os nu, men i stedet hellere må komme med til klassekammeraterne, giver barnet en oplevelse, der bare nogenlunde står mål med hendes ambitioner og drømme på dette felt. Yngstens børnehavenisse, Nisse Skide-Skæg (seriøst???), bor heldigvis i børnehaven. Det er vi glade ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar