Romkuglen

Romkuglen

torsdag den 25. februar 2016

Februars-tritresse

Det er den tid på året! Den tid hvor mit behov for sol og varme er allerstørst. Jeg plejer at klare 1-2 måneder, før jeg giver op og får bestilt og planlagt ferie. Bare ikke i år. Havde bestemt at lade spontaniteten råde. Mmm, det er alle tiders. Spontanitet på budget! Efter 1 år som hjemmegående uden nogen former for indtægt og nu 2 år på SU, er der bare ikke plads til de helt store impro-rejser hverken syd eller øst.
Dagmar på 6 år bekendtgjorde i sidste uge at hun ikke ville til Sverige igen, for der var for koldt. Det var ellers en dejlig ferie - men giver hende nu lidt ret.

Det er bare ærgerligt, når drømmen er noget i stil med dette her



okay, sådan noget i denne stil er faktisk også HELT okay kombineret med selvplukkede jordbær i spandevis og glade sommerbørn



...men der er bare den der nagende fornemmelse, der siger, at virkeligheden kommer til at se sådan her ud, mens desperate børn skændes og forældre frustreres




Jeg satser VIRKELIG hårdt på, at dem, der skal tage stilling til den der udstationering, snart får taget stilling. Selvom jeg ved jeg vil hade det lidt, når vi sidder i 45 grader og luftfugtighed som Randers Regnskov. Alternativt kan en sommer hvor det rent faktisk føles som sommer og ikke bare som tidligt efterår også gøre det. Er det for meget at bede om???







mandag den 22. februar 2016

Limbo-land

Vores skønne 7, soon to be 8 årige, datter trives ikke. Det er for så vidt ikke noget nyt, eller det er det så alligevel. Hun har altid været "anderledes" temperamentsfuld end "de andre børn", haft svært ved at lege med andre og en helt masse andet som jeg ikke vil skrive om lige nu. Måske en anden gang.
Essensen er at Søren og jeg flere gange har pippet om dette i børnehaven, der blankt afviste, at de så nogle problemer: Derefter PPR der forklarede det med alm. udvikling. Det lod vi os så spise af med, selvom det ikke føltes som uproblematisk og almindeligt når vi stod derhjemme med et barn der var ved at forlade sin egen krop af vrede, ked-af-det-hed og frustration. Igen og igen og igen... Før skolestart betalte vi os fra konsultation med børnepsykolog der lidt sagde det samme. "Kan ikke forvalte energi", "skal have hjælp til dette"..... Igen tænkte vi at det måtte være os der ikke formåede at læse vores datter rigtigt, og gik der fra med tanken om at NU måtte vi gøre det ordentligt. Denne gang.
0. klasse gik rimeligt - der var en fantastisk lærer, der kunne skabe ro og rammer, så det gik. Ikke uproblematisk, men det gik. Nu hedder det så 1. klasse. Kravene er blevet større, børnene er blevet ældre, rummeligheden ift klassekammerat der skiller sig ud er desværre ikke blevet tilsvarende større, tværtimod. Bevares, der er ikke nogen der systematisk mobber hende eller lignende. Men det er bare ikke fedt at være (eller lege med for den sags skyld) den store 7 årige pige der stadig ikke kan finde ud af at lege med andre børn, har tics der fylder på forskellig vis. Nogle er usynlige og generer ikke andre (klemmen fingrespidser) mens andre vækker mere opsigt og irritation (konstant rømmen sig, klemmen mund/øjne/næse sammen til en spøjs grimasse).
Summasummarum - barnet trives ikke. Hun vil ikke i skole, vil helst bare være hjemme med os, vil til tider ikke leve, og det er i det hele taget hjerteskærende at være vidne til. Lillesøster synes heller ikke det er sjovt og rart at være i huset - hun står tit for skud for storesøsters vredesudbrud - og er mere obsternasig og tvær. Ja, ligesom resten af familien.

Det har endelig lykkedes os at råbe skolen op. Ikke at de ser hvad vi ser, men de anderkender i det mindste, at der er noget der ikke er som det bør være. Måske hjalp det også at jeg græd mig gennem det meste af en pakke kleenex sidst vi mødtes. Deres umiddelbare forslag til hjælp gider jeg ikke engang kommentere på (lad os kort sige at gruppe for børn mellem 3-8 år - primært med ADHD diagnoser simpelthen ikke føles rigtigt for vores sårbare, let stressbare barn). Men de ser os!
Egen læge er også sat på sagen, og forhåbentlig er hun i morgen med på at henvise Pigen til nærmere udredning. Jeg HÅBER i den grad, at det er der vi lander - og hvor er det underligt at håbe, at ens barn fejler noget, det skal udredes for. Men det er ikke desto mindre sådan, det er blevet.
Jeg ønsker på INGEN måde at frasige mig ansvar for Veras videre udvikling og trivsel, men vi har i den grad brug for hjælp til at sikre at hun netop kommer i trivsel igen. Så, intet billede i dag. Teksten får bare lov at stå. Jeg er lidt i limbo!

tirsdag den 9. februar 2016

Fastelavn - endelig slut, gækkebreve here we go

5 x fastelavnsarrangementer blev det til i år. Det ene var heldigvis i form af en fødselsdag, så der skulle jeg ikke sørge for andet end udklædning (valget faldt på rengøringsdame). NU er det så næsten slut - næsten fordi det i dag er "Pandekage tirsdag" - og dét skal vi da i hvert fald også lige have med.
I aftes da børnene sov skulle de sidste fastelavnsboller til skolen, denne gang 1. c, bages.


Jeg bagte af "kæmpeægget" der alene indeholdt 2 store blommer - men NU kan jeg også pudse den glorie og erklære fastelavn for afsluttet.

Til gengæld lå den her i postkassen i weekenden. Så er næste højtid ligesom skudt i gang.













P.s. det var fra det samme barn der lavede penis-lyset. Just saying!

fredag den 5. februar 2016

Vi har det....åhhh åhhh

Sidste gang blev I efterladt med "eksamens-clif-hangeren". Jeg bestod alle tre. Fik 4 i Kvalitativ Metode (er alligevel imponeret over at man jeg kunne bestå uden at have fordybet mig i faget på noget tidspunkt). Jeg demonstrerede mine utroligt skarpe evner til at bluffe mig igennem ved at slå op hist og referere pist. Sgu egentlig meget godt tilfreds - selvom jeg virkelig VIRKELIG ikke kan forlige mig med "de nye karakterer". Jeg ved godt jeg lyder som om jeg er 200 år gammel når jeg siger det, men det giver bare ikke mening for mig. Derfor vil jeg også holde fast i at jeg fik 7-8 i det ene fag (Kvali) og 9 i Epidemiologi og Biostatistik (ja de kaldte det 7, men dét er jeg SLET ikke vild med).

Nå, 2 ugers såkaldt ferie er overstået - selvom jeg har det som et barn der er blevet snydt. Jeg havde ikke mange planer for min ferie, men den skulle nydes med fred og ro, hyggelige eftermiddage med børnene, Netflix og kaffe. I stedet gik den med svære overvejelser, mange tårer og kontakt til diverse privatskoler og instanser. Vores ældste datter trives i den grad IKKE. Hun er vred, ked og irritabel og vi river næsten hårene ud af hovedet for at prøve at forstå hvad det handler om. Hun er ekstremt jaloux på sin lillesøster, agressiv og udtrættet i en grad så det slet ikke hænger sammen.
Der er for så vidt ikke noget nyt i hendes særlige behov for ro, pauser og tid til at lade op - men skolen beskriver (ligesom børnehaven gjorde det i de 5 år hun gik der) at der INGEN problemer er.  Hun er glad, frisk, med, aktiv etc. Og så går hun i stykker når hun kommer hjem.

Der er intet overskud til kammerater, fritidsaktiviteter, familiearrangementer, skolefester etc. Og det er virkelig ved at være problematisk. Det ér altså svært fortsat at have brug for 12 timers søvn når man er 8 år og går i skole. Især når lillesøster kan klare sig med mindre.
Så det koster mange tanker og tårer, og overvejelser om dette og hint. Aktuelt er hun blevet skrevet op på 3 forskellige mindre skoler. Én lille, bogligt stærk skole, én friskole med højt til loftet og Rudolf Steiner skolen. DET ER IKKE NEMT. Nissen skal jo ikke bare følge med, og på den anden side trives hun heller ikke i den store folkeskole hvor hun går nu. Hun er kvik og godt med fagligt - skal vi så vælge den boglige skole? Men hun har det svært socialt og "skiller sig ud" - derfor kunne Rudolf Steiner være en mulighed - omend jeg har det lidt stramt med deres vægtning af det boglige. MEN! Til gengæld ville hun lære at strikke og spille violin og i ø udfolde sig kreativt som hun er rigtig glad for. Hun er lovet plads på Rudolf Steiner efter sommerferien, og det giver os lidt ro til at finde ud af hvad vi skal. Derudover har vi haft samtaler med både skole og egen læge.

Lige nu er begge piger i skole - sendt afsted UDEN konflikt. Halleluja og armene over hovedet. Jeg sidder med min kaffe og skal i gang med at transkribere det interview jeg lavede med min mand efter at have "fodret" (børnenes ordvalg) til et aftensmåltid. Det er sjovt at gå i skole når dét er lektierne....

Nå ja, og se hvem der er tilbage... Den har også været så underligt fraværende her i vinter. Men fedtkugler og æbler har lokket det sure løg frem fra buskene, og der er igen vrede marcher foran havedøren når vi glemmer det med æblet...
Introducing: Kvisteben