Hvordan kan det være at børn er så hurtige til at lære - primært de ting jeg ikke synes de behøver at huske. Her tænker jeg f.eks. på verdens mest irriterende leg "gul bil" som jeg havde glemt indtil jeg så følgende indlæg hos Maren Uthaug (http://marensblog.dk/smack/). Tænkte straks at hun bestemt overdrev og at det er en rigtig skæg lille leg. MAREN LØJ IKKE ! Hold nu k#%^ hvor er det irriterende. Og når det så kun krævede én lille introducerende bemærkning før legens "regler" nu er svejset fast i deres små hjerner. Så meget at den har udviklet sig til "se, arbejdsmand i gul jakke - *klask*" (alletiders når vejen vi bor på har været gravet op de sidste 4 uger og vejen vrimler med de gulklædte). Eller "gul cykel *klask*" - det er så min cykel. SOM I SER HVER DAG. Eller "gul bus *klask*" - rigtig gættet. Vi bor i Århus. Hvor alle busser er gule. ALLE!
Så sent som i sidste uge tænkte jeg igen over HVORFOR nogle ting lettere lejrer sig. Det handlede om en sang min 6 årlige stolt kom hjem og sang. Vil skåne Jer for selve sangen, men i stikord: barbie, bryster der ryster, boller med Ken - hvis diller kilder... Jeg er ikke på nogen måde sart, grinede højt og fik hende til at synge den igen så jeg også kunne lære den. Lokkede hende til at synge den for farmor på FaceTime og kom straks i tanker om "på en jernebaneskinne, lå en nøgen danserinde...." som jeg underholdt med. Jamen, jeg kan ikke huske NOGET SOM HELST fra 2 års naturfag i gymnasiet ligesom de 6 år med fransk ikke riiiigtig har givet pote. Men det her, det husker jeg. Og min datter gør nu også. Det føles på en måde som spild af plads. På en måde. Arj, who am I kidding? Elsker de "frække sange", lorte legene og at de gider indvie mig i dem..
Ha ha ha... ja, de ting sætter sig fast:) Gul bil er vi heldigvis forskånet for, da prinsessepigen af en eller anden årsag ikke gider og mindstemanden ikke har forsøgt. Håber det forbliver sådan men lad os nu se.....
SvarSletDer er jo ekstremt mange gule biler. Har forsøgt at ændre legen til lyserød bil - dem ser man dog ikke ret mange af. Thank god. Håber også I slipper udenom det. Vi kører også meget i den der "12345678910 du skylder mig en sodavand og kan ikke sige noget før jeg har sagt dit navn Potte, Rotte, Snotte, Totte..." For h****** da.
Slet