September 2014

Kl. 5.55: Jeg vågner før vækkeuret. Prøver at snige mig fri af yngstens arm, men hun opdager det straks og vil med nedenunder. Hun får en mindre sammensmeltning over at hun skal afleveres af far i dag (for han er nemlig djævelen selv og et rigtigt ubehageligt menneske eller noget). Indvilliger i endnu en “hurtig morgen” for at være på mit hold og kunne køre med mig når jeg skal afsted. Vi skal selvfølgelig lige nå et bad også. For vi har jo børneorm. Igen. Morgenmad, tandbørstning, god morgen til ældsten der kommer daskende kl. 7 og så ud ad døren. Aflevering i børnehave og mig videre på job hvor jeg lander kl. 7.20. “Super” tænker jeg, “nu er jeg 10 min. i overskud og kan gå kl. 15.05 i stedet for 15.15”. Yngstebarnet skal i dag starte til gymnastik og er højspændt. Hende og veninden skal hentes senest 15.30 så jeg kan nå hjem med bilen som naboen skal køre gymnastikpigerne i. Det fik jeg ikke lige nævnt? I samme tidsrum som der er gymna går ældstepigen naturligvis til svømning, og manden i huset er i dag til arrangement på sit arbejde. Kl. 13.45 tikker rednings-sms’en ind. Naboen henter gymna-pigerne i børnehave og jeg skal bare være hjemme med bilen til kl. 15.45. Kommer afsted kl. 15.15 og ræser hjem. Smider vasketøj i maskine. Nævnte jeg børneormene???, men som min pragmatiske mand sagde “hellere dem end lus. De kan da behandles med piller og tøjvask”. Point taken med tanke på de to pigers meget lange, meget tykke hår. Får også lige erindret ældstens dramatiske gråd i morges ved tanken om spaghetti og kødsovs som hun sleeet ikke kan lide. Nåede derfor liiige at piske en dej sammen og bage en stak pandekager inden den stod på svømning. Sidde i en kogende varm svømmehal og forsøge “at gøre noget godt for mig selv” (for det er i følge min læge vigtigt når man er stresset). Det lykkes ikke rigtigt. Der er ungefär 32 grader, luftfugtighed som i Randers Regnskov og en infernalsk larm. Bade bade - og huske hårvask - for så slipper vi for at skændes mere med datter-1 om det resten af ugen - og ræse hjem. Smide tøj i tumbler og næste vask sættes over (børneormene husker I nok…). Mens pandekagerne bliver lunet smøres 3 overskudsmadpakker (børnenes) og 1 underskudsmadpakke (min). For naturligvis kan mit besværlige barn ikke længere lide pålæg… I denne uge duer hytteost, kold pasta og grøntsager. Men KUN hvis der også er ristede græskarkerner med. Arjmen, come on…ristede græskarkerne! Jeg synes jo på den anden side heller ikke barnet 3 uger inde i sin 10 år lange madpakkekarriere skal smittes af min madpakkelede så jeg klapper hælene sammen og tager “madpakker-er-en-kærlighedserklæring-hjemmefra” hatten på og parrerer ordre. Nu er pandekagerne indtaget (med sukker, syltetøj og is ja tak). Ungerne har fået børstet tænder og stener med 1/2 times ipad (så politisk ukorrekte er vi så også) inden den står på historielæsning (Villads fra Valby bøgerne tophitter for tiden) og god nat. Så har jeg godt nok en aften for mig selv hvor den står på netflix og hækling - men det er dage som denne jeg drømmer om at gå hjemme. Lidt sporadisk snak på vej til børnehave og fra svømmehallen og lidt snik snak over maden. Det var den tid jeg tilbragte med mine børn i dag. Det er fan’me bare ikke godt nok!