Jeg er blevet grebet af feberen. Fifty Shades - that is. Jeg læste hele serien (vel omkring 1600-1700 sider) på 5 dage i sidste uge. Børnene var på ferie, så spar mig for de nedladende og fordømmende blikke. Please 😉
Jeg startede kækt med at være godt underholdt og kaste en info til min mand hver gang de knaldede. Det gør de meget tit. M E G E T tit. Blev mere og mere grebet af - ja det er vel en slags historie selvom den ikke er storslået eller revolutionerende. Og endte med at sluge alle 3 bøger (måtte endda melde mig ind i en E-bog klub for at kunne læse 3. bog). Jeg går og hører soundtracket, overvejer hvornår man må læse bogen igen og skal alene (!!) i bio i morgen kl. 11:20 og se filmen. Det lyder mere ynkeligt når det sådan står på skrift, men jeg glæder mig sgu. Jeg er skuffet over det ikke er Matt Bromer eller Charlie Hunnam der fik hovedrollen, men har efterhånden set så mange forskellige trailers at jeg begynder at synes Jamie Durnam godt kan passe i mit billede af Christian Grey.
Det er jeg sjovt at man næsten skal være undskyldende over at kunne lide disse bøger. Det er på ingen måde et litterært mesterværk. Sproget er ikke specielt interessant, men de er letlæselige og vækker i hvert fald en nysgerrighed i mig. Bevares, der er sex, sex og atter sex. Der er en lidt underlig bihistorie med action-præg og så er der historien om den forfærdeligt skadede mand. Alt i alt trivielt og forudsigeligt, men alligevel så gribende at jeg knoklede mig igennem 1600 sider på rekordtid.
Når jeg tænker mig om at jeg næppe alene. Jeg mener, den er trods alt solgt i 100 mio (MILLIONER) eksemplarer og oversat til 52 sprog (jeg tror ikke jeg kunne nævne 52 forskellige sprog) siden den udkom for 2 1/2 år siden. Så kom ud af busken, er der andre der er grebet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar