Romkuglen

Romkuglen

lørdag den 1. oktober 2016

Nope, nej, niet, na

Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af. Min undskyldning med manglende ord sidst er på en gang rigtig og helt helt forkert. Der er så mange ord at de står i kø. Ord som skal skrives til opgaver, kronikker, debatindlæg, eksaminer og i sidste ende et speciale. Ord der skal bære mig igennem den uddannelse jeg er i gang med.
Bag alle disse ord der afspejler den hverdag, der er lige nu, så er der faktisk også endnu flere ord der gerne vil ud. Ord om det sidste år. Hvor forfærdeligt det har været. Hvordan der lige nu titter glimt af solskin ind i en hverdag, der har været så tung så længe. Små glimt af noget godt, noget jeg ikke helt tør tro på er kommet for at blive. Men som jeg er nødt til at holde fast på og nyde lige nu og her.
Det hele er stadigt meget svævende. Jeg ved det godt, men jeg vil ikke undskylde det. Bloggen her har altid været mit frirum og et sted hvor min glæde for at skrive får lov at gro. Det bliver den ved med, og jeg må bare konstatere, at det så betyder at der er perioder, hvor det mildest talt er stillestående herinde.
Så, ordene er her faktisk stadig væk - der er bare ikke rigtig plads til at få dem struktureret og formuleret på en måde der giver mening.





2 kommentarer:

  1. Godt med gode glimt, også selvom de svæver. Og blogfrekvens er noget, man helt og aldeles selv skal styre... min kan stå bomstille i måneder ad gangen.

    SvarSlet
  2. Tak. Det skal jeg nemlig lige minde mig selv om ind imellem. Det skal nemlig ikke være en dårlig samvittighed. Dem har jeg nok af uden en skal-skrive-2-gange-om-ugen-blog!

    SvarSlet