Haha

Jeg var i gang med at google lidt forskelligt - i den forbindelse ville jeg skriver noget med "hvor .....".
Her er googles forslag





Ved ikke helt om jeg er mest begejstret for den med skedesvamp, fnat og hæmorider - skal i ø lige have talt med min mand! Eller om det er nummer 4 - "hvorfor" der tager prisen som bedste forslag...

På den ene side, på den anden side...

• Den utilnærmelige kat som hele familien af uransagelige årsager elsker, er sløj. Den lever for de to gange om dagen hvor der hældes mad i dens skål og det er typisk dér den finder sig i at blive aet. Ikke i dag. Ingenting har den spist. Jeg bekymres. 
• Så sparer vi da de kroner tænker praktiske kyniske Lotte - HVORFOR koster en stor sæk kattemad ligeså meget som et par sandaler til børnene?

• Weekend. Det trænger vi altid til. Sove længe, lange morgener med kaffe og Mads&Monopolet... Eller, sådan tror jeg hver weekend det bliver
• Virkeligheden byder dog på Gymnastikopvisning... fra 9:30-14:30. Bare lige. Derudover har vi børn der sover til kl. 6-noget hver dag. Det er som om deres indre ur bare ikke kan fatte at der er to dage HVER uge hvor de gerne må blive liggende i kassen. I det mindste behøver vi ikke vække dem så.

• En 7 årig der er udfordret på det sociale og derfor allerede nu er lidt presset over sin 8 års fødselsdag om 1 måned. Alle de mennesker og børn der skal være på hendes værelse og i vores hus. Og hvad hvis det bliver for meget?
• Løsning: kun pigerne fra klassen (som om det ikke var nok?), lille arrangement for bedsterne hvor hovedpersonen har besluttet sig for at optræde med "Buster-sangen" og et "hey venner, vi mødes i Djurs Sommerland - vi medbringer kagemand" arrangement. Er ret lettet over at det vanlige 3-dages marathon med det meste af 75 gæster gennem huset på en weekend i år afløses af noget mere fremkommelig model. Ville bare ønske det ikke var fordi barnet kæmper med vanskeligheder der måske er autisme, måske noget andet.

• Jeg glæder mig virkelig på min mands vegne over hans kommende tur til London med sit arbejde. Konference, en dag som turist und alles. 
• Jeg er virkelig VIRKELIG misundelig og en anelse bitter. Blev ikke bedre da han annoncerede 4 dages tur til Ukraine i næste måned. Og da slet ikke da jeg konstaterede at de to rejser betød at jeg må snuppe både forårskoncert OG sommerfest i 0.c som solo-mor. Hold nu kaje det kommer til at koste på martyr-kontoen!

• Jeg burde virkelig læse til mandagens forelæsning, noget med adfærdsanalyser. Det er faktisk ikke kedeligt. 
• Der er bare så mange sider jeg ikke har besøgt på nettet og ting jeg skal ordne og fikse og liiige have styr på. Og en blog jeg gerne vil dyrke lidt mere...

Man kan godt sige det er lidt ligesom...

Der er ikke meget nyt...

7 års-barnet er fortsat i gang med udredning. Hun er set af læge og distriktssygeplejerske og skal på torsdag have lavet en ADOS undersøgelse (Autism Diagnostic Observation Schedule). Såvidt jeg har forstået er det en psykologisk undersøgelse hvor hendes evner til at indgå i forskellige situationer hvor hendes sociale og kommunikative evner testes. Det er meget spændende det hele, men frustrationerne begynder også at melde sig efter ganske få kontakter til kommunen som jo i bund og grund er dem der sidder på den fortsatte pengekiste. Og lige meget hvordan man vender og drejer den, så handler det jo om økonomi.
Min mand og jeg talte om hvad det egentlig er vi kunne ønske os hvis vi fik frit valg - og det er ikke nemt. Vi ved jo godt hvornår frustrationerne er størst og affektniveauet højst. Morgenvækning, ud af døren, den sidste time inden spisetid og sengetid. Det er der det er allersværest i hverdagen. Derudover er alt ustruktureret og fri-leg ikke særlig rart for Vera.

En dag som i dag hvor der er kommet en mail á la "alle 1.kl skal i skoven hele dagen hvor vi skal bevæge os - husk tøj efter vejret og madpakke" har jeg mildest talt ondt i maven over at sende mit afkom i skole. Alt det hun hader og synes er svært - udendørs, skov, potentiel heldags-regn, strukturløst, masser af børn (omkring 70 stk)! Jeg kan ikke forstå det er så umuligt for skolen at "tage ind" at uanset om hun skal have diagnose eller ej, så betyder det at hun udredes for det allerede at der er noget der er svært. Jeg bliver så usigelig træt. Derfor har vi store og mange overvejelser om skoleskift. Skal hun skifte skole skal det være til noget helt andet. Derfor har vi overvejelser om Rudolf Steiner Skolen. Egentlig har jeg lyst til at lave "clean cut" og flytte begge børn, men Dagmar trives vældigt i sin 0. kl og så er det jo pludseligt svært.

Så, ikke de store nyheder derudover. Dvs. - jeg er blevet 40 år og holdt fest. Uden børn (hverken egne eller andres), dejlig mad (hø hø hvis kokken selv skal sige det...) og gode vine i rigt mål. Dét trængte vi til. Det var herligt!