Romkuglen

Romkuglen

fredag den 5. februar 2016

Vi har det....åhhh åhhh

Sidste gang blev I efterladt med "eksamens-clif-hangeren". Jeg bestod alle tre. Fik 4 i Kvalitativ Metode (er alligevel imponeret over at man jeg kunne bestå uden at have fordybet mig i faget på noget tidspunkt). Jeg demonstrerede mine utroligt skarpe evner til at bluffe mig igennem ved at slå op hist og referere pist. Sgu egentlig meget godt tilfreds - selvom jeg virkelig VIRKELIG ikke kan forlige mig med "de nye karakterer". Jeg ved godt jeg lyder som om jeg er 200 år gammel når jeg siger det, men det giver bare ikke mening for mig. Derfor vil jeg også holde fast i at jeg fik 7-8 i det ene fag (Kvali) og 9 i Epidemiologi og Biostatistik (ja de kaldte det 7, men dét er jeg SLET ikke vild med).

Nå, 2 ugers såkaldt ferie er overstået - selvom jeg har det som et barn der er blevet snydt. Jeg havde ikke mange planer for min ferie, men den skulle nydes med fred og ro, hyggelige eftermiddage med børnene, Netflix og kaffe. I stedet gik den med svære overvejelser, mange tårer og kontakt til diverse privatskoler og instanser. Vores ældste datter trives i den grad IKKE. Hun er vred, ked og irritabel og vi river næsten hårene ud af hovedet for at prøve at forstå hvad det handler om. Hun er ekstremt jaloux på sin lillesøster, agressiv og udtrættet i en grad så det slet ikke hænger sammen.
Der er for så vidt ikke noget nyt i hendes særlige behov for ro, pauser og tid til at lade op - men skolen beskriver (ligesom børnehaven gjorde det i de 5 år hun gik der) at der INGEN problemer er.  Hun er glad, frisk, med, aktiv etc. Og så går hun i stykker når hun kommer hjem.

Der er intet overskud til kammerater, fritidsaktiviteter, familiearrangementer, skolefester etc. Og det er virkelig ved at være problematisk. Det ér altså svært fortsat at have brug for 12 timers søvn når man er 8 år og går i skole. Især når lillesøster kan klare sig med mindre.
Så det koster mange tanker og tårer, og overvejelser om dette og hint. Aktuelt er hun blevet skrevet op på 3 forskellige mindre skoler. Én lille, bogligt stærk skole, én friskole med højt til loftet og Rudolf Steiner skolen. DET ER IKKE NEMT. Nissen skal jo ikke bare følge med, og på den anden side trives hun heller ikke i den store folkeskole hvor hun går nu. Hun er kvik og godt med fagligt - skal vi så vælge den boglige skole? Men hun har det svært socialt og "skiller sig ud" - derfor kunne Rudolf Steiner være en mulighed - omend jeg har det lidt stramt med deres vægtning af det boglige. MEN! Til gengæld ville hun lære at strikke og spille violin og i ø udfolde sig kreativt som hun er rigtig glad for. Hun er lovet plads på Rudolf Steiner efter sommerferien, og det giver os lidt ro til at finde ud af hvad vi skal. Derudover har vi haft samtaler med både skole og egen læge.

Lige nu er begge piger i skole - sendt afsted UDEN konflikt. Halleluja og armene over hovedet. Jeg sidder med min kaffe og skal i gang med at transkribere det interview jeg lavede med min mand efter at have "fodret" (børnenes ordvalg) til et aftensmåltid. Det er sjovt at gå i skole når dét er lektierne....

Nå ja, og se hvem der er tilbage... Den har også været så underligt fraværende her i vinter. Men fedtkugler og æbler har lokket det sure løg frem fra buskene, og der er igen vrede marcher foran havedøren når vi glemmer det med æblet...
Introducing: Kvisteben

Ingen kommentarer:

Send en kommentar