Romkuglen

Romkuglen

tirsdag den 23. december 2014

Risengrødssnob

23. dec får vi Risengrød til aftensmad. Sådan er det bare. Det havde også været nemt set i lyset af morgendagens dessert. Hvis jeg altså ikke på det punkt var snobbet. Ris à la mande SKAL (som i "der sker ting hvis vi ikke gør det. Ligesom jeg ikke kan sove med dynens fodende op mod hovedet eller med skabe åbne!") koges på sødmælk med vanilie. Husbond er på job til kl. aften og optimist mor har besluttet at der skal en børnegudstjeneste til før det rigtig kan blive jul. Lidt besynderligt kan jeg godt selv se da vi i ø ikke kommer i kirken (ikke af princip, bare fordi det gør vi ikke) og da ingen af pigerne er døbt. Derfor ser der lige nu sådan her ud

Til gengæld ser juletræet sådan her ud. Det kastede nåle af sig i et væk og det magtede jeg simpelthen ikke at se på. Godt vi skal fejre jul et sted med 3 meter til loftet og juletræ der rammer. Glædelig jul. 


onsdag den 17. december 2014

Gærnisser - tjek!

Jeg bager nisser hvert år til jul. Nisserne udgør morgenmaden 24., 25. Og 26.dec. Til dem der tænker det ikke er nok med en nisse til morgenmad, kan jeg oplyse at de vejer omkring 175 g hver De er uanstændigt fede og søde og utroligt lækre. De er lidt omstændige at lave, men det er altså så hyggeligt - og ungerne elsker dem.




Der blev også et par stykker til hver af vores søde, pensionist-naboer. Der er ikke noget så skønt som gode naboer. Håndværkerne måtte "nøjes" med kanel-kage og varm kaffe. De virkede ikke utilfredse. Det ser altså også koldt ud der oppe på toppen af taget. Heldigvis har de øl med til at få varmen på når kaffe ikke er nok. Er glad for at jeg ikke ser dem køre bil - ellers ville det have medført andre dilemmaer. Nu er de ved at tage stillads ned. Jeg har lige betalt en regning på 183.000kr - arjmen det er jo helt vildt mange penge. Og så for et tag! De kommer igen efter nytår til 2.etape - altså håndværkerne. Pengene ser vi sgu ikke mere til. Det bliver sjovere og mere larmende. Omdanne eksisterende 1.sal til 3 værelser, åbning til kip etc. Det bliver godt ja det gør så. 








mandag den 8. december 2014

Vi går fnisende rundt...

Det er kikset at grine af egne jokes. Men vi tilstår - vi griner endnu af vores egen genialitet. Vi har en ekstremt aktiv drillenisse og en 6 årig med forventninger på højde med Rundetårn. Drillenisserne laver mange sjove og skøre ting. Nogle gange paniksjovt (frugtfarve i mælken, rode lidt med børnenes legetøj og pebernødder i madkassen er nemme, omend de hverken får 9 eller 10 point af anmelderne). Nogle gange genbruger vi de mere vellykkede drillerier fra de seneste år som: alle madder i madpakken er pakket ind som små gaver og alt tøj gemt så børnene må gå i skole og børnehave i nattøj. Det er sjovt og hyggeligt og vi gør det ganske frivilligt. Til gengæld er Nisse Julius med ældsten hjemme på overnatning sammen med sin frygtede "Nisse-dagbog". Jeg er ikke vild med det, men det er de 19 børn i 0.c til gengæld. Og så er min opgave ligesom degraderet til "flet næbbet og leg med". En gang imellem fornyer vi os - på den gode måde.




Vi fniser endnu. Især babyen og den nøgne mand på mine forældres gamle Dea Trier Mørch Linoleumstryk fra 1970'erne og min mands morfars maleri af Fårene i marsken har vi moret os gevaldigt over. Vi håber at det sammen med 19 clementiner med sjove ansigter (ha ha HA blev der sagt) der jo ikke kan spises af os nu, men i stedet hellere må komme med til klassekammeraterne, giver barnet en oplevelse, der bare nogenlunde står mål med hendes ambitioner og drømme på dette felt. Yngstens børnehavenisse, Nisse Skide-Skæg (seriøst???), bor heldigvis i børnehaven. Det er vi glade ved.



søndag den 7. december 2014

Gul bil... FFS

Hvordan kan det være at børn er så hurtige til at lære - primært de ting jeg ikke synes de behøver at huske. Her tænker jeg f.eks. på verdens mest irriterende leg "gul bil" som jeg havde glemt indtil jeg så følgende indlæg hos Maren Uthaug (http://marensblog.dk/smack/).  Tænkte straks at hun bestemt overdrev og at det er en rigtig skæg lille leg. MAREN  LØJ  IKKE ! Hold nu k#%^ hvor er det irriterende. Og når det så kun krævede én lille introducerende bemærkning før legens "regler" nu er svejset fast i deres små hjerner. Så meget at den har udviklet sig til "se, arbejdsmand i gul jakke - *klask*" (alletiders når vejen vi bor på har været gravet op de sidste 4 uger og vejen vrimler med de gulklædte). Eller "gul cykel *klask*" - det er så min cykel. SOM I SER HVER DAG. Eller "gul bus *klask*" - rigtig gættet. Vi bor i Århus. Hvor alle busser er gule. ALLE!
Så sent som i sidste uge tænkte jeg igen over HVORFOR nogle ting lettere lejrer sig. Det handlede om en sang min 6 årlige stolt kom hjem og sang. Vil skåne Jer for selve sangen, men i stikord: barbie, bryster der ryster, boller med Ken - hvis diller kilder... Jeg er ikke på nogen måde sart, grinede højt og fik hende til at synge den igen så jeg også kunne lære den. Lokkede hende til at synge den for farmor på FaceTime og kom straks i tanker om "på en jernebaneskinne, lå en nøgen danserinde...." som jeg underholdt med. Jamen, jeg kan ikke huske NOGET SOM HELST fra 2 års naturfag i gymnasiet ligesom de 6 år med fransk ikke riiiigtig har givet pote. Men det her, det husker jeg. Og min datter gør nu også. Det føles på en måde som spild af plads. På en måde. Arj, who am I kidding? Elsker de "frække sange", lorte legene og at de gider indvie mig i dem..

onsdag den 3. december 2014

Juleshopping og sweetdeal

Vi har været i Flensborg. Min mand og jeg. 7 års bryllupsdag, 2 fridage, 1 barnepige (farmor) og afsted med os. Jeg ved ikke om det er fordi vi tidligere har været i Hamburg i december og nydt deres overdådige julemarked, spist os igennem pølse, skinke og pandekageboder og nydt de gode shoppingmuligheder, at det i ø anbefalede og roste julemarked i Flensborg virkede ret så fesent. Vi havde en hyggelig dag, men som min mand tørt bemærkede "kunne vi lige så godt have tilbragt dagen i Viborg og sparer køreturen". Det sagt, vi hyggede os, gik hånd i hånd, købte ind i BÅDE Citti-park og Fleggaard og har nu kælderen fyldt op af alt fra slik og cola til shampo og plastikposer. Vi bilder os ind vi har sparet en masse. På vej retur til Århus skulle vi overnatte på Slukefter-Kro i Vojens. Nej vent, i Vedsted - ca. 10 km fra Vojens. Noget sweetdeal med overnatning og middag til en billig penge. Vi var seriøst - eller min mand var i hvert fald - den eneste der ikke havde gråt hår. Og jeg lyver ikke, når jeg siger at jeg ikke tror der var andre gæster der var under 65 år. Det er også lige meget, for maden var dejlig og de var saft suseme ikke nærige med vinen. 5 glas var der med i tilbuddet, men de bød ekstra glas af stort set alle vine. Det er god stil. Til morgenmaden var der også 5-6 forskellige morgen-bitter - men som vi talte om så kender vi bare ingen der synes det er lækkert. Det var vi så vist de eneste på kroen der syntes. Skal der bemærkes noget må det være at der simpelthen ikke var WI-FI dækning. Det er man bare ikke rigtig vant til. Og badeværelset kunne godt trænge til en opdatering i stil, men pyt. Vi havde alt i alt et dejligt ophold.

Se selv. Det er altså ikke ret pænt....