Lidt sug i maven

Jeg har jo sagt op. Helt rigtigt og efter bogen. Og i morgen får jeg for første gang i 14 år ikke en lønseddel fra region Midtjylland. Dvs. - de skylder mig stadig mine feriepenge, så dem satser jeg da på at se på kontoen. Men jeg får ikke en løn. Ingenting. Nada.... Det er godt nok skræmmende.

Jeg er for første gang lidt bekymret over om det kommer til at gå, kan vi klare det, kommer vi til at mangle noget etc. Til gengæld kan jeg slet ikke forestille mig at finde et nyt sygeplejejob lige nu. Det vender sig i mig bare jeg tænker på det og jeg vil til enhver tiders hellere søge til postvæsenet end lade det ske. Har I iø set de har fået el på deres postcykler? Og med postkasser ude ved vejen er det slet ikke så tosset.

Havde en god snak med dejlig veninde i går ift. videreuddannelse. Og har tænkt meget over at hun sagde at vejen frem for mig ikke nødvendigvis er videreuddannelse på min monofaglige sygeplejeuddannelse, men måske i stedet noget helt andet. Det har jo åbnet helt utroligt mange muligheder som jeg tror jeg vil til at kigge på. Kan ikke helt finde ud af om jeg skal finde ud af hvad jeg vil på den lange bane eller om jeg skal se på muligheder for at læse. Men det har jeg jo heldigvis tid til at fundere over. Ikke så meget tid i dag godt nok, skolepigen kommer snart hjem, der skal skiftes dæk på bilen og vi er ved at rydde kælderen så 1. sal-interiøret kan flyttes derned mens den renoveres og taget bliver skiftet. Jeg har mange stærke mænd i huset. De er rare og hjælpsomme og efter at jeg i går morges havde serveret lune boller for dem var en stor stak brædder pludselig blevet malet. Min far sagde altid at det betaler sig at være god ved håndværkerne. Han havde ret 😄

Kan lide/kan ikke lide

Det her kan jeg godt lide. Rigtig godt. Noget er gammelt, noget nyt. Noget er hjemmelavet, noget er mest mærkeligt. 

Det her kan jeg til gengæld ikke lide. Overhovedet. Har det ligesom damen der hænger op ad kirken med himmelvente øjne og opgivende attitude. Mine børn - på den anden side. De ELSKER det. Bambi i velour, vat, blinkende hus und alles. Og så er det pludselig ikke helt så slemt. Siger jeg til mig selv.

Ude af drift...

Jeg har været mere eller mindre ude af drift de sidste 10 dage. Det startede sidste søndag (hvor min mand rejste 6 dage til Belgien - naturligvis) med lidt hosten og så'n. Udviklede sig over i noget "forkølelse" (som jeg kaldte det i 5 dage). Indså herefter det nok var influenza - pfft, hvem får lige det i en alder af 38 år. Det er for børn og svækkede mennesker ja det er så. Holdt stædigt fast i influenza-diagnosen (med øjenbetændelse, 8 dages feber og hoste så jeg kastede op) indtil jeg fik slæbt mig til lægen i går. Nu har jeg det bedre. Eeelsker altså den magi penicillin kan udføre (når det er nødvendigt, bevares - jeg kender godt til MRSA). Sådan noget lungebetændelse skal man åbenbart ikke spøge med.

Anyway, er kvikket gevaldigt op. Har bagt boller til ungerne, ryddet huset for vanlig nips - for her går vi frisk til den med julepynt - og sprudler indeni af gode kreaideer til julemåneden. Men først skal jeg til"jule-workshop" her i eftermiddag. Jeg har ikke før været til hæklearrangementer på den måde, men jeg GLÆDER mig. Oven i det er gode venner netop hjemvendt efter at have været ude og rejse 1 måned. Det var dejligt at se dem igen, og børnene jublede over at veninden er hjemme igen.

Yeah!!!

Stopper det ALDRIG??

Har lige læst på forældreintra at de i min datters 0. kl. på skift skal have "Nissen" med hjem og at vi så sammen med barnet skal skrive i den medfølgende dagbog hvad "Nissen" har oplevet. Vi starter i næste uge så den kan nå med alle hjem. For det ville godt nok være ærgerligt hvis vi ikke alle fik besøg af "Nissen". Ja det ville så. For hel....

Jeg troede det stoppede i børnehaven. Jeg er så træt af de forpulede nisser og al den "så legede jeg med Bent mens hans mor lavede Risengrød. Og den tryllede jeg grøn. Ha. Ha. HA".

Synes efterhånden jeg har taget min tørn med 10 nisse-besøg og så frem til en ny æra. *suk*. Det er ikke sikkert at den 6 årige køber den model vi kørte af da hun gik i vuggestue. Vi lod nisserne sidde i cykeltraileren hele natten og skrev en historie om hvor trist og koldt det havde været. Så ku' de lære det.

Det gjorde de bare ikke. Og året efter sad de igen og stirrede på os fra datterens rum. Denne gang fik vi lov at have dem en hel weekend. Så ku' vi lære det.

Én af de dage...

Det absolut VÆRSTE jeg ved er at være syg og så alligevel være nødt til at være mor for nogen. Jeg virkelig afskyer det. Jeg er én af dem der ikke kan sove når jeg er syg, men derimod er vågen hvert et lidelsesfuldt øjeblik. Derfor vil jeg helst ligge i fosterstilling og se "Sex and The City" og spise amagermadder eller ingenting og drikke kakao eller sodavand. Når så bettefar er strøget 6 dage til Belgien på konference, ugen er fyldt ud med legeaftaler, fernisering i skolen, daglige besøg hos kiropraktor grundet ondsindet hold i nakken og DADADADAAAA - den store finale i morgen: afhentning og pakning af 43 kg økologisk angus kvæg så er det SVÆRT upassende at ét af børnene er lige så sløj (og den anden super frisk - ved faktisk ikke helt hvad der er værst?). Idag er begge børn faktisk sendt afsted og jeg kan sidde og hoste med mig selv, spise amagermadder og binge-watch Netflix.

Og se hvad jeg har fundet oppe i skabet. Mine dunfutter. Måske er det meget godt at min mand trods alt befinder sig knap 900 km. væk.

Senere på måneden, september 2014

Bum, jeg gjorde det sgu. Jeg har sagt mit job op - dvs. jeg har fortalt hvordan jeg har haft det den seneste tid og oplevede for første gang en leder der i den grad tog styringen på den gode måde. 
Jeg blev sendt hjem efter mødet. Er sygemeldt indtil onsdag hvor jeg har tid hos min læge og hvor vi igen taler sammen mhp. det videre forløb frem til jeg officielt stopper. 

Jeg tror jeg svævede ud fra samtalen. Jeg var så lettet. Samtidig havde jeg allermest lyst til at “lave snigeren” og komme i nattens mulm og mørke og pakke mit kontor og aldrig se mig tilbage igen - men mest af alt lettet. Lettet fordi hun fik mig til at føle at jeg havde truffet en god og vigtig beslutning, at jeg havde taget ansvar for den måde jeg og min familie ønsker at leve mit liv på (og måske især IKKE ønsker at leve det på) og fordi hun mest af alt synes jeg var ærlig og spillede med åbne kort.
Jeg blev så glad, og lettet, og ærgerlig, og ked af det. Glad og lettet - obvious. Men ærgerlig over at jeg ikke kan (eller vil?) klare et alm. fuldtids job på et større dansk sygehus, at alle mine års erfaring lige præcis med dette speciale på en eller anden måde er spildt og ikke kommer nogen som helst til gode (og det bliver ikke mine børn der skal lide under den og nu skal til strukturerede samtaler hos deres mor hvor vi taler om “hvordan de har haft det siden sidst”). Ked af at jeg ikke længere skal arbejde sammen med denne fantastiske leder og have oplevelsen af at gøre en forskel (stor, fed kliché - I know). 

Til gengæld skal jeg slippe for den efterhånden evige bitre smag af kontakt-kvalme. Slippe for angsten for ikke at gøre tingene rigtigt, at glemme ting og ikke gøre det godt nok. De der kender mig vil vide at den side er ny. Det har aldrig været den måde jeg ønsker at være i verden på, og det skal det edderbroderme heller ikke fortsætte med at være. Jeg vil have overskud til de ting der er gode og vigtige for mig. At have tid og kunne finde ud af at spilde tiden på det der er værd at spilde tiden på.

Det kommer til at koste på mere end én konto. Bekvemmelighedskontoen kommer helt sikkert i minus når lysten til barnepige, bioture, take away, riceprodukter og alt andet i melamin med blomster hos Netto melder sig. Bankkontoen kommer forhåbentlig ikke i minus, men der er godt nok ikke meget at gøre med udover basis. Heldigvis har jeg en del ferie der bliver udbetalt både fra i år og næste år, og det gør at vi forhåbentlig kan beholde bilen og at der også bliver råd til gode oplevelser rundt i det danske land.
Til gengæld ved at jeg at overskudskontoen kommer til at være i plus. Og det er lige nu det allervigtigste. 

Nu er der lidt hækletøj der skal hækles på og en dej der på et tidspunkt skal i køleskabet så der er frisk brød i morgen formiddag når søde veninder kommer til kaffe. Det er altså en fordel at kende mange sygeplejersker med blandede vagter og barslende veninder der kan komme og drikke kaffe en helt alm. hverdags formiddag. Så kan det også være jeg har andet at berette for min mand når han kommer hjem end hvor mange vaske jeg har vasket og hvor mange meter garn jeg har hæklet. For dét gider hverken han eller jeg at høre på.

Jeg opdaterer mit liv...

"Jeg er ved at opdatere mit liv efter 3 dage i København".... Arjmen come on, nogen gange er Århus så provinsiel at mine normalt str. 40 af fødder snildt kunne klemmes i en str. 35. Udsagnet kom fra en 60+ mand. Lidt kedelig, men alm. pænt klædt, velsoigneret etc. Jeg kunne desværre ikke gå langsommere forbi ham uden at gå baglæns. Jeg ville så gerne vide hvad det var der skulle "opdateres". Jeg mener, det var i formiddags. Helt alm. tirsdag kl. 11-noget foran Rema1000 (hvor jeg også er ude at handle. Hjemmegående - you know). Jeg gætter på at køleskabet har været tomt og at det skulle fyldes med friske varer - men ligefrem "opdateres".

Jeg har haft sætningen med mig hele dagen, og jeg ved stadig ikke hvorfor den skurrede sådan i mine ører. Der var som sådan ikke noget galt med sætningen. Og alligevel var der så meget galt jeg nu skriver et helt blogindlæg og havde lyst til at give ham "talk-to-the-hand-gestussen" og bede ham slappe af.

Alting skal efterhåndes opdateres. Alle ens ipads, pods, phones etc. selvfølgelig. Men man skal også "holde sig opdateret" på hvad der sker rundt om i verden og "opdateres" om seneste sladder og sludder blandt veninder. Det kunne jeg godt nok aldrig sikkert godt selv finde på at sige, men ligefrem at skulle opdatere hele sit liv efter 3 dage (DAGE!!!) i vores hovedstad.

Æv, Århus (og bemærk, her er jeg heller ikke med på noderne. Tror aldrig jeg kommer til at vænne mig til det dér Aarhus, og har efterhånden lyst til at opmuntre min 90 årige mormor til at fortsætte med at skrive navneord med stort). Nogen gange er du bare så tarvelig lille og ærgerlig.

At dryppe stearin

Så oldschool er vi hjemme hos os. Seriøst - hvornår har I sidst dryppet stearin. Det er jo super hyggeligt!

Det ligner overskud....

...men sandheden er at det er daggammelt hvedebrød fra Føtteren og at børnene ser morgenfjernsyn på 3. time. Uhh, Mads og Monopolet. God lørdag.