Romkuglen

Romkuglen

tirsdag den 4. november 2014

Jeg opdaterer mit liv...

"Jeg er ved at opdatere mit liv efter 3 dage i København".... Arjmen come on, nogen gange er Århus så provinsiel at mine normalt str. 40 af fødder snildt kunne klemmes i en str. 35. Udsagnet kom fra en 60+ mand. Lidt kedelig, men alm. pænt klædt, velsoigneret etc. Jeg kunne desværre ikke gå langsommere forbi ham uden at gå baglæns. Jeg ville så gerne vide hvad det var der skulle "opdateres". Jeg mener, det var i formiddags. Helt alm. tirsdag kl. 11-noget foran Rema1000 (hvor jeg også er ude at handle. Hjemmegående - you know). Jeg gætter på at køleskabet har været tomt og at det skulle fyldes med friske varer - men ligefrem "opdateres".

Jeg har haft sætningen med mig hele dagen, og jeg ved stadig ikke hvorfor den skurrede sådan i mine ører. Der var som sådan ikke noget galt med sætningen. Og alligevel var der så meget galt jeg nu skriver et helt blogindlæg og havde lyst til at give ham "talk-to-the-hand-gestussen" og bede ham slappe af.

Alting skal efterhåndes opdateres. Alle ens ipads, pods, phones etc. selvfølgelig. Men man skal også "holde sig opdateret" på hvad der sker rundt om i verden og "opdateres" om seneste sladder og sludder blandt veninder. Det kunne jeg godt nok aldrig sikkert godt selv finde på at sige, men ligefrem at skulle opdatere hele sit liv efter 3 dage (DAGE!!!) i vores hovedstad.

Æv, Århus (og bemærk, her er jeg heller ikke med på noderne. Tror aldrig jeg kommer til at vænne mig til det dér Aarhus, og har efterhånden lyst til at opmuntre min 90 årige mormor til at fortsætte med at skrive navneord med stort). Nogen gange er du bare så tarvelig lille og ærgerlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar