Romkuglen

Romkuglen

fredag den 14. november 2014

Stopper det ALDRIG??

Har lige læst på forældreintra at de i min datters 0. kl. på skift skal have "Nissen" med hjem og at vi så sammen med barnet skal skrive i den medfølgende dagbog hvad "Nissen" har oplevet. Vi starter i næste uge så den kan nå med alle hjem. For det ville godt nok være ærgerligt hvis vi ikke alle fik besøg af "Nissen". Ja det ville så. For hel....

Jeg troede det stoppede i børnehaven. Jeg er så træt af de forpulede nisser og al den "så legede jeg med Bent mens hans mor lavede Risengrød. Og den tryllede jeg grøn. Ha. Ha. HA".

Synes efterhånden jeg har taget min tørn med 10 nisse-besøg og så frem til en ny æra. *suk*. Det er ikke sikkert at den 6 årige køber den model vi kørte af da hun gik i vuggestue. Vi lod nisserne sidde i cykeltraileren hele natten og skrev en historie om hvor trist og koldt det havde været. Så ku' de lære det.

Det gjorde de bare ikke. Og året efter sad de igen og stirrede på os fra datterens rum. Denne gang fik vi lov at have dem en hel weekend. Så ku' vi lære det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar