Romkuglen

Romkuglen

onsdag den 17. december 2014

Gærnisser - tjek!

Jeg bager nisser hvert år til jul. Nisserne udgør morgenmaden 24., 25. Og 26.dec. Til dem der tænker det ikke er nok med en nisse til morgenmad, kan jeg oplyse at de vejer omkring 175 g hver De er uanstændigt fede og søde og utroligt lækre. De er lidt omstændige at lave, men det er altså så hyggeligt - og ungerne elsker dem.




Der blev også et par stykker til hver af vores søde, pensionist-naboer. Der er ikke noget så skønt som gode naboer. Håndværkerne måtte "nøjes" med kanel-kage og varm kaffe. De virkede ikke utilfredse. Det ser altså også koldt ud der oppe på toppen af taget. Heldigvis har de øl med til at få varmen på når kaffe ikke er nok. Er glad for at jeg ikke ser dem køre bil - ellers ville det have medført andre dilemmaer. Nu er de ved at tage stillads ned. Jeg har lige betalt en regning på 183.000kr - arjmen det er jo helt vildt mange penge. Og så for et tag! De kommer igen efter nytår til 2.etape - altså håndværkerne. Pengene ser vi sgu ikke mere til. Det bliver sjovere og mere larmende. Omdanne eksisterende 1.sal til 3 værelser, åbning til kip etc. Det bliver godt ja det gør så. 








2 kommentarer:

  1. Uh, lyder spændende med ombygning:) Sikke nogle søde nisser I bager. Glædelig jul til jer. Vi stikker på juleferie i morgen til England over til farmor og farfar.

    SvarSlet
    Svar
    1. God jul til dig også. Det lyder altså så hyggeligt med jul i England. Vi nøjes med noget så eksotisk som Risskov i julen - det sagt så er der også noget vidunderligt ved at vågne i eget hus og have 1.juledag alene.

      Slet