Februars-tritresse

Det er den tid på året! Den tid hvor mit behov for sol og varme er allerstørst. Jeg plejer at klare 1-2 måneder, før jeg giver op og får bestilt og planlagt ferie. Bare ikke i år. Havde bestemt at lade spontaniteten råde. Mmm, det er alle tiders. Spontanitet på budget! Efter 1 år som hjemmegående uden nogen former for indtægt og nu 2 år på SU, er der bare ikke plads til de helt store impro-rejser hverken syd eller øst.
Dagmar på 6 år bekendtgjorde i sidste uge at hun ikke ville til Sverige igen, for der var for koldt. Det var ellers en dejlig ferie - men giver hende nu lidt ret.

Det er bare ærgerligt, når drømmen er noget i stil med dette her



okay, sådan noget i denne stil er faktisk også HELT okay kombineret med selvplukkede jordbær i spandevis og glade sommerbørn



...men der er bare den der nagende fornemmelse, der siger, at virkeligheden kommer til at se sådan her ud, mens desperate børn skændes og forældre frustreres




Jeg satser VIRKELIG hårdt på, at dem, der skal tage stilling til den der udstationering, snart får taget stilling. Selvom jeg ved jeg vil hade det lidt, når vi sidder i 45 grader og luftfugtighed som Randers Regnskov. Alternativt kan en sommer hvor det rent faktisk føles som sommer og ikke bare som tidligt efterår også gøre det. Er det for meget at bede om???