1) vi har alle sammen venner, som vi ikke ser lige så meget som vi kunne ønske os. Ret beset behøver vi ikke lære hinanden voldsomt godt at kende. Der er selvfølgelig nogen man fatter gensidig sympati for - og vi skal nok finde hinanden. Vi skal trods alt være sammen 3 dage om ugen de næste 2 år. Drop det andet vi-skal-lære-hinanden-at-kende-halløj. Tak.
2) Jeg har nok aldrig før været så glad for at være 39 år og med 15 års erfaring. Jeg sad helt roligt i stolen mens stemninger blev pisket op over hvor svært det var at finde litteratur, at de ikke havde læst AL litteraturen til første gang, hvordan de nogensinde skulle lære statistikfagene etc. Bevares, jeg trak også på smilebåndet da underviseren smed en slide på tavlen om, hvordan det var forventet at man kunne bruge og regne med både logaritmer og eksponentialfunktioner (håber jeg fik fat i det korrekt?). Prøv at høre her. Vi sidder 43 sygeplejersker. Søde, ordentlige, alm.begavede damer i alderen 24-45'ish år. Vi kan tørre bræk fra fremmede mennesker op - og det synes jeg immervæk er noget sværere at lære uden selv at få aktiveret vomitusrefleksen. Vi kan tale om lort, blod, sekret, sår og selvmord. Men matematik. Dét kan vi simpelthen ikke forstå, så måske vi bare skal droppe ud nu? Seriøst, det var der flere der i ramme alvor sagde... Man lærer unge mennesker på 16 år de her ting, så mon ikke vi kan?
Nå, men hverdagen er ny og det er altid spændende. Jeg keder mig sikkert først i oktober/november... Jeg farer stadig vild når jeg skal på toilettet og kantinen. Men mon ikke også en gammel kran får styr på det?
God dag, for nu skal jeg smøre madpakke, finde min cykel og køre på uni 😃
Ingen kommentarer:
Send en kommentar