Jeg har forelæsningstimer fra 12-16 om tirsdagen, og bortset fra at det betyder at jeg har formiddagen fri til andre ting (i dag skift og vask af sengetøj og gennemregning af biostatistik som er så eksotisk og nyt at jeg kunne lige så godt lære arabisk). Who am I kidding? Arabisk ville jeg højst sandsynligt få mere glæde af.
Jeg er ikke udelt begejstret for dette her uni-liv. Groft sagt så keder flere af fagene mig, og når man kun har 3 forskellige fag og skal fylde al sin tid med dem er det ikke så hensigtsmæssigt. Det der dog svider mest er at pigerne give udtryk for at de ikke synes vi tilbringer nok tid sammen. *ouch*
Vi kom i aftes hjem fra familie-besøg i Kbh. Vi fik set adskillige familiemedlemmer, og det var dejligt. Vi var også en tur i Den Blå Planet, og det var altså også rigtig hyggeligt. Men derudover brugte jeg det meste af min tid med næsen i bøgerne, med pigerne siddende ved siden af med deres næser i malebøger og Netflix på ipad/høretlf. I går var jeg med min mand til undersøgelse på Kennedy Centeret i Glostrup - hvilket var hele formålet med turen - og 3 times køretur hjem til Århus. Så meget for den "ekstra-fridag".
Jeg keder mig ikke i selskab med mine børn, jeg synes de er de fineste små mennesker jeg kender og jeg gider dem rigtig godt (især fordi jeg ved at de lige om lidt ikke gider mig på samme måde). Derfor synes jeg det er svært konstant at svare deres ønske om at være sammen med mig med "desværre-ikkenu-schyyjeglæserlektier-om5-10-30minutter". Det er sgu fesent.
På den anden side har vi og de været priviligerede, det tager tid at vænne sig til de nye, og det skal de nok klare.... Og det skal de nok. Spørgsmålet er om jeg vil/kan/har lyst til at de skal vænne sig til det og om jeg har lyst til at blive snydt for alle deres guldkorn og rod og legeaftaler og bollebagning og rengøring og og og.
Shit hvor jeg savner at være hjemmegående.
...men de laver god kaffe og bager store kager hos Matematisk Kantine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar