Romkuglen

Romkuglen

søndag den 25. januar 2015

6 årige FTW

"Nåå, så de store Bambier er dem hjortene bollede frem sidste gang...". Afsluttende konklusion efter samtale udledt af skilt der fortalte os at vi ikke måtte røre hannerne da de var i brunst! Jeg elsker 6 åriges umiddelbare konklusioner, at hun sagde det med høj og klar stemme uden at synes det var det mindste upassende eller pinligt og at hun blot indkasserede søde smil fra de andre gæster i Dyrehaven.
Mindre charmerende var det da den 5 årige klatrede op på mig mens jeg lå i sofaen, vendte måsen mod mit ansigt, hev bukserne ned og slog en stor prut. Jeg har fortalt at det er 2 piger jeg har, ikke?
Måske jeg skal til at tagge med #pigemor nu. Kan nogen forklare mig hvad det der begreb #pigemor #drengemor egentlig skal betyde? Jeg forstår det ikke - men har på fornemmelsen at ingen af ovenstående anekdoter egentlig ville gøre sig til pigemor-tagget. 
Derudover bygger vi om (dvs. det klarer håndværkerne). Det skrider dog rigtig godt frem og bliver sååå lækkert. Viser i bedste Bo Bedre stil frem når det hele er færdigt - jeg vil tro om 1 måneds tid. De er så hyggelige - og jeg ved nu at Jens ikke spiser kage, men kan drikke en hel kande kaffe og ikke takker nej til en øl. Jonas og Lasse vil derimod gerne have kage, boller - alt hjemmebag - men hellere med en kold cola til. Henrik har travlt - men takker ja til det hele. Jeg synes de er så skønne - og DYGTIGE!

4 kommentarer:

  1. Hi hi:) Jeg har en af hver så hvilken mor er jeg;)? Hyggeligt med håndværkere. Vi havde et par stykker her i november. De lavede en lækker over dækning på terrassen. De ville begge gerne have kaffe, kage, sandwich og en øl inden de gik igen. Glæder mig til at se billeder... Man er vel lidt nysgerrige:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro der kommer billeder. I hvert fald efter-billeder. Vi fik så ikke liiiige taget før-billederne vel. Ligesom vi heller ikke fik gjort det da vi skiftede køkken. Heldigvis har vi nogle med mig med veer kort tid før jeg fødte DATTER 2 på divaneseren, hvor jeg hænger ind over køkkenbordet hvor man fint ser køkkenet bagved....

      Slet
  2. Får kvalme af de der stereotyper som "drengemor" og "pigemor" hopper lige ind i, men fred være med dem. Jeg er bare mor - og menneske - til 2 dejlige mennesker som tilfældigvis er hver sit køn, men som ikke altid falder ind i de kasser som samfundet ynder at at presse ned over dem der er født med en diller og dem der er født med en tissekone. Mærkeligt at vedhæng skal være så vigtigt for at fremmede kan forsøge at forstå mine børn - og nogle gange for at de skal føle sig rigtige eller forkerte....

    SvarSlet
    Svar
    1. præcis - jeg får sådan en smag af "vi-er-bedre-end-dem-med-det-andet–køn" i munden. Som om det at finde en ninja-turtle i tasken er SÅ særligt og skægt at det kræver et billede på Instagram med særligt tag. Tænker lige pludselig på dengang mine piger + veninder havde fundet en tube glidecreme i et natbord og smurt sig ind i det. Det røg sgu ikke lige på insta med #tør-i-skrævet! Nå, sidespring. Godt vi er enige. Og godt jeg er forholdsvis anonym her på bloggen :0)

      Slet